På trods af at der faktisk var en del af Kirkens folk der i sin
tid tog positivt imod Darwins ideer, har der været en underlig
tendens til blandt visse forskere at nedgøre alt hvad kristentroen
står for. Herunder selvfølgelig først og fremmest skabelsestroen.
Giver en darwinistisk forklaring ingen mening i tilværelsen? På Darwins tid satte ateisterne en
særlig kampagne i værk. En kampagne som Darwin forresten
ikke selv ville vide af. Den gik på at Kirken altid har været
fjende af sand videnskab, og at den igennem tiden har forfulgt
de sande videnskabsmænd.
Det samlede noteapparat til Darwinbogen. Ny opdateret udgave nov 2014
Vi har set at Darwins observationer på og indsamling af finker og skilpadder ikke var specielt imponerende, selv om dagens biologibøger netop giver indtryk af det modsatte. Hvad skildpadderne angår, så opdagede Darwin ikke at skildpadderne rent faktisk havde forskelligt udseende fra ø til ø, selv om englænderen Lawson udtrykkeligt gjorde ham opmærksom på dette forhold. Derfor blev skildpaddeskjoldene som blev tilovers efter festmåltiderne om bord, ikke taget med hjem til England til nærmere studier, men i stedet lempet over bord langs ad vejen af messedrengen.
Den aktuelle debat mellem kristne og ateister ligner på mange
måder den livssynsdebat, som blev ført i 1920ernes Danmark.
Fx refereres der i begge debatter fra ateistisk side til de kristnes
tro på mirakler. I Kaj Munks berømte skuespil, Ordet, fra
1925 er debatten om mirakler helt central. Munk præsenterer
i skuespillet nogle positioner, som også er karakteristiske i den
moderne debat om tro og videnskab.
Nogle har meget travlt med at tegne et konfliktbillede af
forholdet mellem videnskab og tro. Det understøttes af især to
begivenheder i videnskabshistorien 1) Galileo Galileis konflikt
med Kirken, og 2) debatten mellem Huxley og Wilberforce over Darwins Arternes Oprindelse. En nærmere undersøgelse af de to hændelser afslører imidlertid at konflikten ikke ligger mellem viden og tro, men på et noget andet plan. I Galileis tilfælde blev kon‚ikten lige så meget udspillet med kolleger der var jaloux på ham fordi han var en meget anerkendt
forsker og opfinder (og havde paven som personlig ven).
Embryologi ble på tysk tidligere kalt Entwicklungsgeschichte,
altså den evolusjonære historien til organismene. Denne historien ble antatt å gjenta seg under fosterutviklingen for alle
individer. Ernst Haeckels ideer kombinerte Cuvies klassifikasjonssystemer med Lamarcks “mekanismer” med arv
av ervervede egenskaper, og la dem inn i et darwinistisk
rammeverk. Haeckels bløff gjelder ikke bare de feilaktige
fostertegningene. Han konstruerte den første altomfattende fylogenetiske tre, og beskrev det første forhistoriske mennesket selv før noe bevismateriale var funnet.
Wilberforcedebatten mellem Wilberforce og Huxley i 1860 er verdensberømt, men hvem vandt? Der er skrevet meget, men historien er svær at genkendt – med mindre man som her går tilbage til kilderne.
Og svaret er ikke Darwin…
Mange har hørt myten om at Darwins bog “Arternes oprindelse” blev revet væk fra boghylderne samme dag den blev udgivet.