Darwins ven Asa Gray brugte ideen om intelligent design i sin tolkning af “Arternes oprindelse”. Darwin anerkendte problemstillingen, men selv om han fx ikke ville afvise skaberens design på det overordnede plan (fx naturlovene), slog han sig noget i tøjret når det kom til design af detaljerne. Asa Gray var den amerikanske botanik-professor der gjorde allermest for at udbrede Darwins tanker i USA og er derfor en videnskabshistorisk set meget vigtig skikkelse. Darwin indrømmer at spændingsforholdet vedrørende
intelligent design havde frustreret ham grænseløst. Han var
kort sagt ganske meget i vildrede i dette spørgsmål. Kun meget få moderne debattører er opmærksomme på disse overvejelser hos darwinismens fader, og at Darwin selv anså dem for tilhørende en legitim videnskabelig diskussion.