Darwins Sorte Boks

På Charles Darwins tid var den levende celle et vaskeægte mysterium – en sort boks – for man kunne ikke se langt nok ind i cellen til at aflure, hvordan den fungerede. Man mente, at cellen blot var en grålig, ensartet masse, og at livets mekanismer engang ville vise sig at være simple og ligetil. Men senere forskning har med stadig tydeligere klarhed påvist, at levende stof hverken er simpelt eller ligetil. Årtiers forskning inden for molekylærbiologien har ført til den forbløffende opdagelse, at livets mange processer opretholdes af adskillige typer af sindrigt opbyggede, mikroskopiske maskiner, der samarbejder inde i cellerne i umådeligt komplekse og sammenfiltrede systemer.

Men når livets egentlige substans overraskende har vist sig at bestå af maskiner, rejser det nogle vigtige spørgsmål: Når menneskeskabte maskiner aldrig opstår af sig selv, hvad så med livets langt mere komplicerede udgaver? Kan selv den mest moderne fortolkning af Darwins evolutionsteori overhovedet redegøre for fremkomsten af livets yderst varierede, ekstremt komplekse og selvkopierende maskinpark? Eller tager darwinismen fejl? Er livet i virkeligheden et resultat af intelligent design?

25 år efter at biokemikeren Michael Behes klassiske værk ”Darwin’s Black Box” oprindelig blev udgivet, foreligger det nu for første gang i en dansk oversættelse. De spørgsmål, det behandler, er ikke blevet mindre relevante. Uanset om man er enig i forfatterens konklusioner, vil man føle sig både underholdt og klogere på livet, når man vender det sidste blad.

Michael J. Behe er biokemiker, fortaler for intelligent design og har siden 1985 været professor i biokemi ved Lehigh University, Pennsylvania, USA. Han modtog sin Ph.D. fra University of Pennsylvania på en afhandling om seglcelleanæmi. Hans videre forskningsarbejde omfatter søgen efter den nøjagtige afgrænsning mellem design og naturlig udvælgelse i relation til proteinstrukturer.

Bogen er udgivet på forlaget Gramma