Ikke helt tilfældigt? – DNA med potentiale

Er der evidens for evolution?
Vi er alle blevet undervist i evolution – belært om den kendsgerning, at alle levende væsner har udviklet sig fra en primitiv encellet livsform, og undervist i teorien, om at det er sket ved hjælp af tilfældige mutationer og naturlig udvælgelse.
I denne banebrydende bog argumenterer Dr. Lee Spetner overbevisende for, at de videnskabelige data hverken bekræfter evolutionens teori eller dens kendsgerning. Vores data underbygger i virkeligheden en helt anden teori, som, hvis den bekræftes, vil få vidtrækkende konsekvenser for menneskeheden og revolutionere videnskabelig forskning og uddannelse.
Læs denne bog, hvis du vil danne dig en kvalificeret mening om disse spørgsmål.

Den egenskab ved levende stof, som råber højest på en forklaring, er, at det er nærmest ufatteligt kompliceret på måder, der skaber en meget kraftig illusion om, at det er designet.
Richard Dawkins
Dette kræver så afgjort en forklaring. Men er evolutionsteorien (som Dawkins er en meget aggressiv fortaler for) den rigtige forklaring?
I denne banebrydende nye bog gennemgår Dr. Spetner den nyeste videnskabelige forskning og understreger, at hverken udviklingen fra et fælles, primitivt ophav – eller den mekanisme, der skal forklare, hvordan denne udvikling har fundet sted – finder støtte i videnskaben. Dr. Spetner forklarer, at alle de videnskabelige data faktisk støtter en alternativ teori: Hypotesen om ikke-tilfældig evolution (NREH). NREH er i dag den eneste teori, som kan give en forklaring på de tilfælde af hurtige, arvelige populationsforandringer, som vi hele tiden er vidne til.
Hvis du gerne vil danne dig din egen kvalificerede mening om disse spørgsmål, så læs denne bog. Måske vil den overraske dig ikke så lidt.

Dr. Lee Spetner
tog sin Ph.D. i fysik ved Massachusetts
Institute of Technology i 1950.
Efter sin tjenestetid i den amerikanske flåde har han gennem fyrre år arbejdet med forskning og udvikling og kontrol af militære systemer – tyve år i USA ved Johns Hopkins University og tyve år i Israel.
Efter at være gået på pension har han i tolv år beskæftiget sig med forskning i kræftbehandling. Han har undervist i kommunikationsteori og informationsteori ved Johns Hopkins University og Weizman-instituttet i Israel og har gennem halvtreds år brugt sin viden om disse emner til at studere evolution. Han har offentliggjort adskillige artikler om evolution i førende videnskabelige tidsskrifter.
Dr. Lee Spetners første bog om emnet, Not By Chance! Shattering the Modern Theory of Evolution, blev udgivet af Judaica Press i 1997 og høstede ros blandt kritikere.

Udgivet af ORIGO
i samarbejde med
ProRex Forlag

Anmeldelse:

Origo har valgt Spetners bog som en af årets oversættelser og bogudgivelser. Det er bestemt ikke noget dårligt valg. Spetner bidrager for det første med en god og relevant kritik af neodarwinismen, hvilket man vel ikke kan få for meget af i vore dage. Han viser, hvordan neodarwinsmen slet ikke har nogen mekanisme, der kan forklare den forøgede informationsmængde, der må være tilføjet til de levende organismer igennem livets historie. Han bruger også hele det afsluttende kapitel på at vise, hvordan fremtrædende forsvarere af evolutionsteorien som Dawkins og Coyne slet ikke formår at give gode argumenter til støtte for deres teori. Det er alt sammen godt, spændende og relevant.

Spetners og bogens virkelige bidrag er dog en – så vidt jeg kan se – original hypotese, der kan forklare nogle af de drastiske ændringer, der trods alt sker i levende organismer, og som neodarwinisterne bruger til støtte for deres materialistiske og ateistiske evolutionsteori. Det er selvfølgelig nemt at se – og det hjælper Spetner også dygtigt til, hvis vi ikke allerede vidste det – at neodarwinisterne med deres ensidige fokus på tilfældige mutationer og naturlig selektion slet ikke har en værktøjskasse, der kan forklare noget som helst. Ikke desto mindre sker der tilsyneladende mange gange meget hurtige evolutionære forandringer i naturen, så hvad er forklaringen på dem? Hvilken mekanisme skyldes de?

Det er her, Spetner kommer ind med sin teori om ikke-tilfældig evolution. Han skulle have lanceret denne teori allerede i 1997 med sin første bog Not by chance! Shattering the Modern Theory of Evolution, som jeg desværre ikke har læst. Nærværende bog er mit første bekendtskab med Spetners hypotese, og den var derfor for mig en øjenåbner over for en mulighed, jeg ikke havde tænkt over eller set præsenteret før.

Om hypotesen så er rigtig, må tiden vise, for Spetner gør det selv klart, at det kan man ikke vide på nuværende tidspunkt. Men hypotesen finder indirekte støtte igennem sin evne til at forklare visse ofte forekommende bratte forandringer i en art på en mere enkel og direkte måde end nogen anden hypotese.

Spetners hypotese er i sin enkelhed, at arter har en indbygget evne til at ændre sig drastisk og i bund og grund blive til nye arter gennem påvirkning af ydre faktorer, når det er fordelagtigt for en arts overlevelse i et givet miljø. Han giver mange eksempler, der tyder på, at det må være, hvad der sker. Et interessant tilfælde er de bakterier, der har udviklet evnen til at optage nylon. Disse bakterier bruges tit af neodarwinisterne til støtte for deres evolutionsteori. Spetner vender med sin hypotese argumentet rundt og viser, at disse bakterier modbeviser enhver form for teori om tilfældig, blind evolution.

Det viser sig nemlig, at bakterierne har måttet udvikle to enzymer for at kunne optage nylon. Det første nedbryder nylon delvist, hvorefter det andet færdiggør nedbrydningen til noget, som bakterien kan optage.

Hver for sig giver de to enzymer ikke bakterien nogen overlevelsesfordel. De kan derfor ikke være opstået gradvist med først én tilfældig mutation, der favoriseres gennem naturlig selektion for senere at blive efterfulgt af tilfældig mutation nummer to. Nummer ét har ingen funktion eller giver nogen overlevelsesfordel, før nummer to også er der, og derfor kan den ikke blive videreført gennem naturlig selektion. Og chancen for, at begge mutationer opstår samtidigt, er så forsvindende lille, at den mulighed kan udelukkes. Tilfældige mutationer og naturlig selektion kan altså ikke være forklaringen.

Så hvordan er de to enzymer da opstået? Det er her, at Spetner foreslår, at bakterien har en indbygget evne til at skabe sådanne nye funktioner, når ændringer i miljøet, i dette tilfælde bakteriens fødevare-forsyning, tvinger bakterien til at gøre det. Dette er i korthed hans ikke-tilfældige evolutionshypotese (NREH – non-random evolutionary hypothesis). At evnen er indbygget, indebærer i sagens natur, at det må være en designet funktion.

Det er en interessant tanke, og flere ting giver mening i lyset af den. Hvad skyldes f.eks. DNA’s store mængder konserveret information, som tilsyneladende ikke har nogen funktion? Ellere rettere har vi ikke kunnet finde funktionen, for hvis der ikke var funktion, ville den information ikke være bevaret. Der må altså være en form for funktion. Her foreslår Spetner muligheden, at denne information bl.a. gemmer instruktioner til drastiske ændringer og tilpasninger i organismer, når de sættes i pressede situationer. Det er bestemt en interessant ide, selv om der kræves meget mere forskning for at fastslå, i hvilket omfang denne hypotese overhovedet er rigtig.

Bogen er derfor værd at læse, om ikke af nogen anden grund, så fordi den åbner denne mulighed for et nyt perspektiv. Den indeholder også mange spændende eksempler og diskussioner, der kun kan hjælpe os til en mere nuanceret forståelse af det forunderlige fænomen, som liv er. Og Spetner viser, hvordan han med sin hypotese kan besvare de hårde spørgsmål, som neodarwinisterne på trods af deres manglende evne til at forklare noget som helst alligevel formår at stille. Bogen fortjener at blive læst, ikke bare én gang, men to-tre eller flere gange, så man virkelig forstår Spetners eksempler og argumentation.

Derudover har bogen endnu et plus – et rigtigt godt stikordsregister! Et sådant burde være en selvfølgelighed i enhver videnskabelig bog.

Leif Asmark Jensen