Fra hnj er kommet følgende spørgsmål til skabelse.dk:

I skriver om sammenhængen mellem videnskab, skabelse og etik.

Som hovedargument for dette bruger i Intelligent Design. Intelligent design slår netop på at det IKKE er reliøst, men blot en teori om at noget er designet i naturen / vores omgivelser. Er det så ikke temmlig tosset at skrive om Adam og Eva i Jeres FAQ som del af forsvaret for Intelligent Design?

Jeg er da ikke specielt tilbøjelig nu til at tro på at I adskiller disse ting.

SVAR

Hjemmesiden skabelse.dk argumenterer ikke udelukkende for ID (Intelligent Design), vi argumenterer også for andre skabelsesteorier. (Endelig bruger vi også en del krudt på at påvise alle de steder hvor "Darwins forklaringer" kommer til kort!) Og derfor har vi gjort os skyldige i en misforståelig argumentation hvis det ser ud som om vi argumenterer for ID "med Adam og Eva". Det ville i sandhed være "temmelig tosset".

Empirisk baseret arbejdshypotese

Når vi taler om ID, skulle det meget gerne fremgå at denne arbejdshypotese er empirisk baseret. Og som hovedargument for ID bruger dens fortalere begrebet IC (Irreducibel Kompleksitet), nemlig at noget er så kompliceret skabt (ikke som religiøst begreb, blot en konstateret tilblivelsesproces) at det er naturstridigt at ville hævde at det er "blevet til af sig selv" som den dogmatiske darwinisme vil hævde. Jeg plejer at sige det sådan: Programmering bliver ikke til af sig selv, hverken i menneskeskabte maskiner eller i naturens biologiske dittoer. Og DNA'et er uden skygge af tvivl programmering, software, eller hvad man nu skal kalde det.

Billeder

For det andet, når der tales om Adam og Eva, tales der mere eller mindre i billeder. (Jf. genetikeres tale om den "genetiske Eva", altså i forbindelse med den tanke at alle nulevende kvinder stammer fra samme urmoder, eller i hvert fald fra samme, stærkt begrænsede genpulje). Men hvis man nu forestiller sig at menneskeheden er begyndt med et enkelt par (som i de gamle fortællinger, hvordan de så end skal tolkes, eller kan bruges til inspiration og afsæt til moderne empirisk forskning), ville der så ikke opstå de og de problemer? Det er dét FAQ'en svarer på når der diskuteres hudfarver og indavl. Ikke andet.

Religiøst udsagn

For det tredje er påstanden om at mennesket gennem afstamning og evolution er forbundet med dyrene, et lige så religiøst udsagn som at sige at mennesket er skabt. Vi véd reelt intet om hvordan mennesket er blevet til. Men en ting véd vi: At jo mere vi véd om hvordan naturen fungerer (med den programmering livet er afhængigt af), desto mere véd vi også at "Darwins forklaring" omfatter store hvide pletter på landkortet. Skal biologien som fag også holde sig inden for de anerkendte naturlove, dur neodarwinismens forklaring på menneskets opståen bare ikke.

Uhyrlig påstand

Denne påstand vil for mange være ganske overraskende og temmelig uhyrlig, så effektivt har darwinisterne sat sig på den videnskabelige debat. Så i den ende henviser vi til et af de sidste kapitler i Evolutionens Ikoner ("Fra abe til menneske: Det ultimative ikon") om hvad vi reelt véd om menneskets tilblivelse. (Se også Wells' svar på angreb her.)

Hvor følgende citat bringes under afsnittet f) Menneskets evolution: Henry Gee, chefskribent på Nature, skrev i 1999: "De tidsintervaller der adskiller fossilerne, er så enorme at vi ikke kan udtale os med bestemthed om deres mulige afstemningsmæssige kobling." Og "At tage en række fossiler og påstå at de repræsenterer et nedstamningsforhold, har ikke meget at gøre med en videnskabelig hypotese der kan testes; det er en påstand af samme validitet som en godnathistorie – underholdende, måske endda lærerig, men videnskabelig, nej!"

Se endvidere i Origo 103 Ove Høeg Christensens anmeldelse af hovedværket på dansk om Menneskets udvikling af Peter K. A. Jensen hvori det hedder: "... ifølge Peter K. A. Jensen er menneskets udvikling og oprindelse noget af et mysterium! Men det kræver en ret omhyggelig læsning af [hans bog] for at ... gennemskue dette". Endelig er der prof. Tyvands artikler om evolutionsargumenterne i de seneste to numre af Origo (103 og 104), hvor han ikke mindst tager dogmet "den naturlige selektion" ved vingebenet. Origo nr. 103 tager i øvrigt videnskabsbegrebet op til en nøjere overvejelse.

Ganske fornøjelig læsning, der som helhed måske ikke er så tosset, og som hermed anbefales til nærmere studium til at blive klogere på.

Skrevet af Knud. Aa. Back fra Origo.

Origo © 1985-2017