Når vi taler om naturalistisk evolutionsteori, tager vi påstanden om at livets diversitet alene er et resultat af ikke-styrede, naturlige processer under behandling. I princippet kunne man fremføre uendeligt mange naturalistiske forklaringer på denne diversitet. Men hvordan dog vurdere alle disse forskellige forklaringer?

Det behøver man så heller ikke – i hvert fald ikke i denne FAQ. Det som vi her er optaget af, er ikke om vi kan udelukke enhver tænkelig naturalistisk teori, men om hvorvidt forskerne har kunnet påvise at biologiske systemer er resultat af en naturalistisk evolution. Det afgrænser feltet til de forslag som man hævder er forskningsmæssigt velunderbyggede. Alle forslag som blot er »mulige«, »plausible« eller som »antyder et eller andet«, er irrelevante.

Hovedkandidaten til en teori som finder støtte vidt og bredt, er naturligvis Darwins evolutionsteori.

Darwins teori opsummeres på overbevisende vis af Sephen Jay Gould, palæontolog og videnskabshistoriker ved Harvard. Ifølge Gould består Darwins teori af tre basale kendsgerninger og en følgeslutning.
Kendsgerningerne er: »For det første at alle organismer producerer mere afkom end hvad der kan overleve; for det andet at alle organismer inden for en art varierer, den ene fra den anden; for det tredje at i det mindste lidt af denne variation nedarves til afkommet.« [1]

Af disse kendsgerninger, siger Gould, drager vi nemt den slutning at der findes en proces som vi kalder naturlig selektion. De organismer som arver de mest favorable variationer, bliver bedre tilpasset deres omgivelser. Det gør dem i sin tur bedre egnet til at videregive disse variationer til den næste generation. Efter en række generationers forløb vil andelen af individer med disse favorable variationer tage til – indtil den reelt omfatter hele populationen.

Nutidens darwinisme, som også benævnes neodarwinismen, føjer forestillingen om at favorable variationer opstår af tilfældige mutationer i generne, til Darwins oprindelige teori.

Når vi i denne FAQ diskuterer beviser på naturalistisk evolution, vil vi hovedsageligt fokusere på neodarwinismen, men andre videnskabssyn kan også blive taget op hvis det passer sig.

[1] Stephen Jay Gould, »Introduction,« in Carl Zimmer, Evolution: The Triumph of an Idea (New York: HarperCollins Publishers, 2001), p. xii.


Skrevet af Access Research Network (ARN.org)

Origo © 1985-2017