I forrige spørgsmål "Hvad er Intelligent Design" noterede vi os at Intelligent Design er noget mere beskeden end tidligere tiders udgaver af designteorien. Men den er også mere potentiel. I stedet for at søge efter sådanne vage egenskaber som "formål" eller "det perfekte" - som kan tolkes ret så subjektivt - leder den efter tilstedeværelsen af specificeret kompleksitet, en entydig objektiv standard.

Det lyder som en ordentlig mundfuld, men det lader sig faktisk bestemme uden de store anstrengelser. Vi kunne jo tage et eksempel.

Forestil dig at en ven giver dig et stykke papir hvorpå noget af Lincolns Gettysburgtale er skrevet:
FOURSCOREANDSEVENYEARSAGOOURFATHERS BROUGHTFORTHONTHISCONTINENTANEWNATIONCONCEIVEDINLIBERTY...
(Som på dansk svarer til: forsyvogfirsindstyveårsidenfødtevorefædrefrempådettekontinentennynationundfangetifrihed...)

Din ven siger at hele sætningen er blevet til på den måde at han har rystet en posefuld scrabble-bogstaver; så har han trukket dem op af posen, ét ad gangen, og derpå lagt dem op i den rækkefølge de er blevet udtrukket, helt tilfældigt.

Ville du tro på det? Højst sandsynligt ikke. Og hvorfor ikke?

Ganske enkelt fordi sandsynligheden er alt for lille. Der findes så mange andre måder resultatet kunne være faldet ud på - så mange mulige bogstavkombinationer - at sandsynligheden for at man skulle ramme lige nøjagtig denne sætning, er praktisk taget lig nul!

Men der ligger mere i det end det. Hvis vores ven havde vist os en bogstavrække som den følgende, ville vi nok snarere have troet på hans historie.

ZOEFFNPBINNGQZAMZQPEGOXSYFMRTEXRNYGRR GNNFVGUMLMTYQXTXWORNBWIGBBCVHPUZMWLONHATQUGOTFJKZXFHP … Og hvorfor så det? Det ses af de bogstavrækker der ligger foran os. Den første sekvens passer ind i et mønster vi kan genkende: Det er nemlig en sætning på engelsk, uden tegn og mellemrum. Den anden falder ikke ind i et tilsvarende mønster.

Nu forstår vi bedre begrebet specificeret kompleksitet. Når en ID-teoretiker siger at en række bogstaver er specificeret, mener han dermed at rækken passer ind i et genkendeligt mønster. Og når han siger at det er komplekst, mener han at resultatet kunne være så meget anderledes at chancen for at det skulle kunne falde ud på en ganske bestemt måde, er håbløst lille.

Ergo, vi opdager et design i vores Gettysburg-sætning fordi den er både specificeret og kompleks. Et sådant design er ikke til at få øje på i den anden opstilling af bogstaver. Det kan godt være at den er kompleks, men den passer ikke ind i et genkendeligt mønster. - Hvis nu vores ven havde vist os en bogstavopstilling som fx BLÅ, kunne vi gå med til at den er specifik, men bestemt ikke kompleks. Den passer ind i et mønster, javel ja, men da antallet af bogstaver er så småt, er sandsynligheden for at de skulle falde heldigt ud, også ved et tilfælde, relativ stor. Tre tromler på en "Enarmet tyveknægt" giver ikke så mange mulige kombinationer som 143 (vores Gettysburgsætnings længde).

Så her står vi med den grundlæggende definition på specificeret kompleksitet. Men lad os lige uddybe ideen ved at se på et eksempel der ikke involverer bogstaver.

Forestil dig at du står på et overdækket fodboldstadion. Det er veloplyst, og som du ser dig omkring, opdager du tre steder man kan skyde til måls efter. Den ene målskive er malet i loftet og de to andre på tilskuerpladserne. Ved nærmere eftersyn opdager du at målskiven på en af tilskuerpladserne har en pil siddende lige i plet.

Mens du står og iagttager pilen, kommer din scrabble-ven ind på stadion. Han råber "hej" og skynder sig over til dig.
"Nå, du har fundet mit kunststykke," siger han. "Det lavede jeg lige for lidt siden. Jeg slukkede lyset, gik ud i midten, snurrede rundt om mig selv et par gange og skød så en pil ud i mørket. Da jeg tændte lyset igen, opdagede jeg at jeg havde ramt lige i plet. Ikke nok med det, jeg har faktisk fyret mange pile af på samme måde, og hver gang jeg fyrede en pil af, ramte jeg plet."

Hvad mon du ville sige til dén historie! Du ville jo nok, ligesom med Gettysburg-sætningen, være lidt skeptisk. Chancen for at ramme plet uden at tage sigte er så lille at du nok ville tvivle på om han overhovedet kunne ramme bare én gang; og nu taler vi om adskillige gange lige efter hinanden.

Men som med Gettysburg-eksemplet er der mere i det end blot en forsvindende lille sandsynlighed. Hvis nu din ven havde sagt at han slet ikke have ramt sit mål, og at hans pil var landet forskellige steder hver gang, ville du snarere have troet ham. Og hvorfor så det? Fordi hans skud ikke passer ind i det mønster målskiverne har defineret.

Så nu kan vi give en bredere beskrivelse af begrebet specificeret kompleksitet: Specificeret kompleksitet viser sig i enhver genstand eller begivenhed som har ekstrem lav sandsynlighed for at optræde rent tilfældigt, og som passer ind i et genkendelige mønster. Ifølge moderne designteori er tilstedeværelsen af en udpræget form for specificeret kompleksitet en indikator på en intelligent årsag.

ARN anbefaler: The Design Inference: Eliminating Chance through Small Probabilities William A. Dembski Intelligent Design William A. Dembski

Skrevet af Access Research Network (ARN.org)

Origo © 1985-2017