Vi frygter indavl i dag, og det er med god grund.
Risikoen i dag for at få indavlede børn er stor hvis f.eks. to søskende får børn med hinanden, fordi de ligner hinanden meget genetisk (de har jo de samme forældre, som de har fået generne fra).
Når de ligner hinanden genetisk, så er chancen for at de har samme fejl i deres gener (mutation) også meget større, end hvis de ikke var i familie.
Det betyder at chancen for at få børn med fysiske og mentale skader er stor. Det er de skader man kalder for indavl.

Normalt kompenserer det ene menneskes raske gener for den anden syges gener, når de får børn, og barnet vil blive rask, men hvis de begge to har samme fejl (mutation), så er der ingen raske gener til at kompenserer for fejlen og barnet bliver sygt pga. indavl. Sygdomme skyldes ikke altid indavl, men og mange af de sygdomme vi kender skyldes mutationer i generne.

Efter at Gud har skabt mennesket står der i første Mosebog: Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Det kan derfor tyde på at mennesket blev skabt fysisk og genetisk perfekt uden fejl (mutationer) i arveanlæggene.

Indavl var ikke et problem for Adam og Eva. De behøvede ikke at gøre sig de samme bekymringer fordi de ingen fejl (mutationer) havde i deres arveanlæg.

Fordi der ingen mutationer fandtes var der ingen syge gener, og uden syge gener fik Adam og Eva ingen vanskabte børnebørn. Mutationerne og sygdom kom først senere.

Skrevet af Kristian Bankuti Østergaard

Origo © 1985-2017