De som argumenterer for den moderne evolutionsteori, vil hævde at man rent faktisk kan bevidne evolutionen »in action«.

I en studievejledningsbog fra National Academy of Science konstaterer forfatterne: »Skabelsen af en ny art fra en allerede eksisterende tager under normale omstændigheder tusindvis af år, så et menneske vil normalt kun kunne se en lillebitte del af artsdannelsesprocessen i sit korte liv.
kke desto mindre er det sådan at blot dette glimt af evolutionens arbejde udgør et kraftigt indicium for vore ideer om evolutionens historie og mekanismer. For eksempel er det sådan at man har kunnet konstatere at mange nærtbeslægtede arter har delt sig op efter en fælles forfader for ganske nyligt, i evolutionsmæssig forstand. Den nordamerikanske guldøje (som er et insekt klassificeret blandt netvingerne) Chrysoperla carnea og Chrysoperla downesi udgør et godt eksempel herpå. Se dem på http://www.cirrusimage.com/neuroptera_green_lacewing.htm

Den første lever i løvfældende skov og er bleggrøn om sommeren og brun om vinteren. Den anden lever iblandt stedsegrønne nåletræer og er grøn året om. De to arter er genetisk og morfologisk meget tæt på hinanden.« [1]

Man fremfører også som eksempler på nutidig evolution resistens i bakterier, i HIV, i Plasmodium falciparum (en parasit som medfører malaria), og hos myg (over for insektbekæmpelsesmidler); forandringer i gennemsnitstørrelsen på finkes næb og skift i natsværmeres camouflagefarver.

Kritikere påpeger, på den anden side, at det springende punkt ikke er om mutationer og naturlig selektion kan forårsage mindre ændringer. Dét det handler om, er om hvorvidt disse mekanismer kan skabe nyt væv, nye organer, lemmer og *kropsplaner [overs. anm.: dvs. voldsomme forandringer i ontogenesen styret at de såkaldte homeobox-gener].
Biologen Keith Stewart Thomson ved Oxford University, gør opmærksom på at der ikke »findes nogen påvisning af en mekanisme på det polulationsgenetiske plan der ved hjælp af utallige meget små … ændringer skulle kunne akkumulere i en fart og dermed skabe store forandringer; altså en proces der skulle kunne danne grundlag for oprindelsen af det højst usandsynlige ud fra det ubeskriveligt trivielle« (fremhævelsen i originalen). [2]

Thomsons udtalelse minder os om den kambriske eksplosion som nævnt tidligere. Men genetikken rejser endnu et problem. En af de helt store overraskelser for evolutionsbiologerne har været konstateringen af at de gener som kontrollerer »layoutet« for de forskellige kropsstrukturer, i det store og hele er forblevet uændrede over umådelige tidsforløb – og at de er fælles for organismer med vidt forskellige kropsplaner [3]. For det er nemlig sådan at det gen der kontrollerer udviklingen af benene på bananfluer, i høj grad ligner de gener der styrer udviklingen af lemmer hos mus, sugefødder hos søpindsvin og pigstråler hos visse børsteorm. OG disse strukturer kommer ikke fra lemmerne på en fælles forfader. [Overs.anm.: OBServér at brugen af ordet »udvikling« her ikke betyder evolution, men udvikling fra befrugtet æg til voksenindivid!]

Hvis man vil mene at disse kontrolgener kommer fra en fælles stamform, vil det betyde at sådanne gener skulle være opstået før de strukturer de selv kontrollerer. [4]

*Wikipedia-citat: {oversættes ikke da ›body plan‹ tilsyneladende ikke findes i den danske terminologi} A body plan is essentially the blueprint for the way the body of an organism is laid out. An organism's symmetry, its number of body segments and number of limbs are all aspects of its body plan. One of the key issues of developmental biology is the evolution of body plans as different as those of a starfish, a fern, or a mammal, from a common biological heritage, and in particular how radical changes in body plans have occurred over geological time.

[1] National Academy of Sciences, Teaching about Evolution and the Nature of Science (Wash., D.C.: National Academy Press, 1998), pp. 17-18. Se også http://newton.nap.edu/html/evolution98/evol2.html
[2] Keith Stewart Thomson, »Macroevolution: The Morphological Problem,« American Zoologist 32 (1992): 106-112. See also George L. Gabor Miklos, »Emergence of organizational complexities during metazoan evolution: perspectives from molecular biology, palaeontology and neo-Darwinism,« Mem. Ass. Australas. Palaeontols. 15 (1993): 7-41.
[3] Neil H. Shubin and Charles R. Marshall, »Fossils, genes, and the origin of novelty,« in Deep Time (The Paleontological Society, 2000), p. 325.
[4] Man kan argumentere for at disse gener har kontrolleret en eller anden ukendt egenskab i den fortidige organisme. Men det ville være det rene gætteværk.

Skrevet af Access Research Network (ARN.org)

Origo © 1985-2017