"Diskusjonen" Huxley-Wilberforce 1860

Af: Jostein Andreassen
Emne: Videnskabshistorie | Dato: April 2014

Wilberforcedebatten mellem Wilberforce og Huxley i 1860 er verdensberømt, men hvem vandt? Der er skrevet meget, men historien er svær at genkendt - med mindre man som her går tilbage til kilderne.

17. mai-tradisjonen

Af: Jostein Andreassen
Emne: Historie | Dato: April 2014

Historien bag fejringen af 17 maj i Norge

2013 Årsindeks ORIGO

Af: K. Aa. Back
Emne: Indeks | Dato: 1/1-2013

Indholdsfortegnelse for blade i 2013 – ordnet både efter titler og forfatter(ere)

3.3 mio år barneskelet fundet

Af: Cand.scient Holger Daugaard
Emne: Menneskets oprindelse | Dato: December 2007

Kommentar til et fund 3 år gammelt barneskelet.

Aaaaav min finger!

Af: Knud Aa. Back
Emne: Cellestrukturer | Dato: Marts 2013

Ville det ikke være smart hvis dit cykelhjul kunne reparere sig selv? Det har cilier i cellen altid gjort.

Abemennesker og jagten på menneskets oprindelse

Af: Davis J. Tyler
Emne: Menneskets oprindelse | Dato: April 2001

En oversigtsartikel over menneskets afstamning.

Aber aber ikke efter

Af: Reinhard Junker
Emne: Chimpanser | Dato: November 2014

I publikationer om komparative adfærdsstudier fremhæver man ofte ligheden mellem chimpanser og mennesker. En studie af adfærdsbiologen Claudio Tennie sætter et kæmpestort spørgsmålstegn ved om denne lighed nu også gælder i forhold til en vigtig menneskelig færdighed: efterabning. Lærer chimpanser ved at efterabe?

Af en creationists bekendelser

Af: Knud Aa. Back
Emne: Creationisme | Dato: November 2002

Et creationistisk modsvar fra ateismens angreb i bogen "Bedst af alle verdener"

Amerikansk delstat forbyder udviklingslæren

Af: Red
Emne: Politik | Dato: 1999

Kansas forbød midlertidigt undervisning i evolution i 1999

Amøbedefinisjoner I

Af: Ingvald Straume
Emne: Debat | Dato: December 2005

Hvordan vinne fram i den offentlige debatt om evolusjonsteorien (neodarwinismen)

Aranea

Af: Arne Kiilerich
Emne: Edderkopper | Dato: September 2012

I insektgruppen Aranea (netspindende edderkopper) findes der mestre i fremstilling og brug af silke. Hvis vi kunne lære at prodcere og anvende dette supermateriele industrielt, ville vi både kunne skåne miljøet og spare energi i forhold til plastfremstilling. Tiden vil vise, om dette er realistisk. I mellemtiden vil vi gerne prøve at forstå, hvordan edderkoppen (og ere insekter) har fundet frem til denne industrihemmelighed. Naturvidenskabens generelle opfattels er, at selv de mest geniale op!ndelser, naturen kan byde på, er blevet til ved en blind sortering af tilfældigheder. Måske er der her ikke tale om naturvidenskab alene, men om en blanding af naturvidenskab, ideologi og ønsketænkning. Men endnu har ingen påvist den evolutionære vej til hverken edderkop, silke eller spind. Det vil derfor være på sin plads med en lille smule respekt for dem, der ikke !nder den dawinistiske forklaring overbevisende.

Aspect-eksperimentet i kvantefysikken

Af: Alf Eftestøl
Emne: Kantefysik | Dato: Oktober 2000

- og New Age-bevægelsens brug af dette.

Ateismens sviktende grunnvoll

Af: Professor Ingolf Kanestrøm
Emne: Ateisme | Dato: December 2011

Darwins teori er at naturlige prosesser kan forklare framveksten av biologisk variasjon, kompleksitet og mangfold når livet allerede eksisterer. Darwinismen forutsetter dermed at liv allerede eksisterer, men har ingen forklaring på dets tilblivelse. Dermed mangler grunnvollen for teorien.

Ateistisk filosof analyserer Intelligent Design

Af: Cand.scient Andreas Vedel
Emne: Intelligent design | Dato: August 2011

- Hvem har definitionsretten, og er der tale om videnskab? Bradley Monton, der er professor i loso ved University of Colorado i Boulder og erklæret ateist, analyserer og forsvarer Intelligent Design i bogen Seeking God in Science: An Atheist Defends Intelligent Design, fra 2009. Her er en omtale af bogens to første kapitler. De sidste to kapitler omtales i en senere artikel.

Babelstårnet

Af: Erik Fanøe
Emne: Sprogets udvikling | Dato: Juni 2003

Sprogenes oprindelse

Badekarshvirvler og videnskabelig vanetænkning

Af: Peter Øhrstrøm
Emne: Vanetænkning | Dato: Juni 2007

Det er ikke sandt at hvirvlen i badekarrent løber modsat syd for ækvator.

Bakterier æder nylon

Af: Cand.scient Kristian B. Østergaard
Emne: Bakterier | Dato: Juni 2010

Det lyder som evolution "in action" når bakterier nedbryder det syntetiske stof nylon.

Barmhjertighetsdrap - drivkrefter og utvikling

Af: Øystein Løining
Emne: Etik | Dato: Juni 2002

Lovgivningen om medlidenhedsdrab og sene aborter.

Befrugtningen

Af: Knud Aage Back
Emne: Befrugtningen | Dato: maj 2013

Sædcellens imponerende befrugtning af en ægcelle.

begrundelser for troen

Af: Göran Schmidt
Emne: Skabelse og evolution | Dato: December 2009

En letlæselig artikel om evolutionsproblemet. Hovedpunkter fra foredrag af Göran Schmidt på skabelseskonferencen 2009

Bemærkelsesværdig programmering

Af: Knud Aa. Back
Emne: Videnskabsfilosofi | Dato: Juni 2003

"Det ligger udenfor naturvidenskabens gebet at diskutere det formålsbestemte i denne programmering, men at programmeringen er der er et faktum"

Betlehemsstjernen

Af: Hartvig Wagner
Emne: Astronomi | Dato: December 2001

Har betlehemsstjernen eksisteret?

Bevisets stilling og troens nødvendighed

Af: Peter Øhrstrøm
Emne: Debatindlæg | Dato: November 2002

Hvornår er der tale om et bevis i naturvidenskaben, og er darwinismen bevist?

Bibelen med fejl

Af: K. Aa. Back
Emne: Bibelen | Dato: December 2013

Siger Bibelen at jorden er flad, at jorden er centrum i universet og var haren drøvtygger?

Bibelen med i biologilokalet

Af: Origo
Emne: Undervisning | Dato: Oktober 2014

Der er faktisk ikke et ønske fra creationister om at undervise ud fra Bibelen. Men hvor har en guddommelig forklaring en plads i undervisningen?

Bibelen og en genetisk flaskehals

Af: Ove Høeg Christensen
Emne: Menneskets udviklingshistorie | Dato: November 2014

Ifølge Bibelen nedstammer Jordens befolkning fra Noas tre sønner og deres koner. Det stemmer med menneskets genetiske historie, mener Dr. Robert W. Carter ifølge Creation.com.

Big Bang og skabelsen

Af: K. Aa. Back
Emne: The Big Bang | Dato: December 2013

Der er i mange kristne kredse en skepsis overfor The Big Bang. Det er der måske ikke grund til.

Biologen tror ikke på Darwin

Af: Daniel Øhrstrøm Poulsen
Emne: Portræt | Dato: Oktober 2003

For lektor i molekylærbiologi Ole Vang er der fin sammenhæng mellem at tro på en skabende Gud og og have en dyb viden om naturens fantastiske kompleksitet.

Biologi og informationsteori

Af: Andreas Vedel og K. Aa. BAck
Emne: Informationsteori | Dato: Marts 2013

I almindelig sprogbrug anvender vi ordet “information” til at beskrive noget som vi véd nu, men som vi ikke vidste før. Vi siger at vi har modtaget information. – Den faglige disciplin informationsteori har noget væsentligt at sige for det vi omtaler som genetisk information. I denne artikel analyserer vi informationsbegrebet, der dels er et grundlæggende begreb og dels udfordrer den traditionelle neodarwinistiske opfattelse.

Bladårer hos planter. Orden eller kaos

Af: Peder A. Tyvand
Emne: Botanik og kompleksitet | Dato: juli 2000

Ledningsvævet i bladene er et fint samstemt til sin funktion. Læs om teorien for hvordan strukturerne dannes.

Blandemaskine så det klodser

Af: Origo
Emne: Livets oprindelse | Dato: Oktober 2014

I 1953 blev det såkaldte Miller-Urey-forsøg gennemført. Det vakte vældig opsigt fordi det endelig “kunne forklare hvordan liv bliver til af sig selv”. Påstanden, som man også holder fast i i dag, er at man her står med “livets byggesten” opstået i en tilfældig ursuppe.

Bliver børn nogen gange født med en hale?

Af: Origo
Emne: Fosterudvikling hale | Dato: December 2013

Myten om børn der fødes med en hale lever videre på trods af at videnskaben har tilbagevist det for årtier siden.

Bokfinken

Af: Steinar Thorvaldsen
Emne: Ornitologi | Dato: Oktober 2007

Fascination over bogfinken

Bombardérbillen

Af: Cand.scient Kristian Bánkuti Østergaard
Emne: Bombarderbillen | Dato: Marts 2011

Bombarderbillen er et klassisk eksempel på intelligent design - også inden noget hed sådan.Der er kommet gode forklaringer på dens udvikling, men holder de?

Brenn musefellene!

Af: Jostein Andreassen
Emne: Homologi | Dato: 2006

Hvor meget ligner menneskets DNA chimpansens

Brevet til Virginie

Af: Jérôme Lejeune
Emne: Brev | Dato: juni 2013

En fransk pige stiller spørgsmål til professor Jérôme Lejeunes om aber og mennesker

Bæverens dæmningsværker og hulebygning

Af: Arne Kiilerich
Emne: Bæveren | Dato: September 2012

Bævere er kendt for at bygge dæmninger på €oder og vandløb, og opbygge deres hjem i den dam de selv skaber. Men bævere bygger også kanaler til at transportere byggematerialer, der er vanskelige at transportere over land.

C. S. Lewis tanker om menneskets afskaffelse

Af: Peter Øhrstrøm
Emne: Boganmeldelse | Dato: Juli 2001

Hvad er etik og dets grundlag? Findes der noget objektivt eller er det en illusion?

Carbon-14 dating: Some open questions (1)

Af: Cand.polyt: Finn Lykke Nielsen Boelsmand
Emne: Dating methods | Dato: Marts 2006

(At least) two Egyptian chronologies – the standard and Courville’s. Which gives the best calibration curve?

Cellen og dens 1000 motorer

Af: Dr.scient Steinar Thorvaldsen
Emne: Molekylærbiologi | Dato: Marts 2013

Når vi forstørrer cellen noen millioner ganger, oppdager vi en overraskende mikroverden som består av atomer, molekyler og det som nå kalles molekylære motorer. Disse har sitt språk, sin koding, sine minnebrikker for lagring og gjen$nning av informasjon, elegante styringssystemer for montering av deler og komponenter, roterende hjul og korrekturlesende enheter som benyttes for kvalitetskontroll.

Centrum i en avisdebat

Af: Knud Aa. Back
Emne: Debat | Dato: November 2002

En oversigt over en skabelse/evolutionsdebat der rasede i danske medier i oktober 2002

Charles Darwin

Af: Jostein Andreassen
Emne: Darwin | Dato: November 2001

Darwins liv og mange overraskende ting om ham.

Computerisering af vore liv i etisk belysning

Af: Peter Øhrstrøm
Emne: Teknologi | Dato: April 2003

Teknologiens tab af menneskelige værdier. Registrerering og overvågning kan misbruges.

Computerisering af vore liv i etisk belysning

Af: Peter Øhrstrøm
Emne: Teknologi | Dato: April 2003

Teknologiens tab af menneskelige værdier. Registrerering og overvågning kan misbruges.

Creationisme i USA

Af: Holger Daugaard og Peter Øhrstrøm
Emne: Creationisme | Dato: December 2000

Creationisme dækker over mange opfattelser af skabelse.

Creationister tror ikke på hvad som helst

Af: K. Aa. Back
Emne: Videnskabsteori | Dato: 6/1-2014

Når nu lægen Peter C. Kjærgaard er ude med riven over for de skabelsestroende, skulle han måske vogte sit eget glashus lidt bedre. Se artiklen “Er creationister rigtigt kloge?” – For spørgsmålet er: Hvad skader naturvidenskabens anseelse mest – at nogle stiller kritiske spørgsmål til de sædvanlige forklaringer, eller at man holder stædigt fast i forklaringer som ingen logisk gang har på jorden?

Da de bedste var på ferie!

Af: Knut Sagafos
Emne: Plan og design | Dato: December 2010

Essay om plan og tilfældigheder

Darwin - Den gode lamarckist

Af: Jostein Andreassen
Emne: Darwin | Dato: Maj 2005

Om at skyde sig selv i foden. Darwin overtog Lamarcks tro på at tilegnede egenskaber nedarves trods sin afsky for manden.

Darwin - modificeringens mester?

Af: Jostein Andreassen
Emne: Videnskabshistorie | Dato: December 2000

Darwin ændrede udgaverne af "arternes oprindelse" markant i hver udgave og ændrede ofte standpunkt.

Darwin diskuterede også intelligent design

Af: Professor Peter Øhrstrøm
Emne: Darwin og intelligent design | Dato: December 2011

Darwins ven Asa Gray brugte ideen om intelligent design i sin tolkning af “Arternes oprindelse”. Darwin anerkendte problemstillingen, men selv om han fx ikke ville afvise skaberens design på det overordnede plan (fx naturlovene), slog han sig noget i tøjret når det kom til design af detaljerne. Asa Gray var den amerikanske botanik-professor der gjorde allermest for at udbrede Darwins tanker i USA og er derfor en videnskabshistorisk set meget vigtig skikkelse. Darwin indrømmer at spændingsforholdet vedrørende intelligent design havde frustreret ham grænseløst. Han var kort sagt ganske meget i vildrede i dette spørgsmål. Kun meget få moderne debattører er opmærksomme på disse overvejelser hos darwinismens fader, og at Darwin selv anså dem for tilhørende en legitim videnskabelig diskussion.

Darwin for dummies: Fra finner til fødder

Af: Knud Aa. Back
Emne: Fiskens udvikling | Dato: Juni 2010

Darwin for dummies del 4. Fossile fodaftryk tvinger darwinister til at genoverveje Tiktaalik

Darwin og the gaps

Af: Jonathan Wells
Emne: God of the gaps | Dato: Juni 2010

Bør kristne ikke være forsigtigt med at "kritisere Darwin"? Tænk dog på hvor galt det er gået hvor "troens folk" har villet blande sig i den videnskabelige diskussion. Anmeldelse af: "The Language of God: A Scientis Presents Evidence for Belief.

Darwin satte Skaperen ved livets opprinnelse

Af: Jostein Andreassen
Emne: Videnskabshistorie | Dato: Juni 2003

Hvad de færreste ved er at Darwin i Arternes oprindelse mener at "skaberen indblæste livet"

Darwin til diskussion

Af: Knud Aa. Back
Emne: Debat | Dato: November 2002

Uddrag af landsdækkende debat med Behe og bogen "Darwins Black Box" og Intellignet Design i centrum.

Darwinbogen samlede noter

Af: Jostein Andreassen
Emne: Videnskabshistorie | Dato: nov 2014

Det samlede noteapparat til Darwinbogen. Ny opdateret udgave nov 2014

Darwinismen er en tro på dogmer

Af: Professor Peder A. Tyvand
Emne: Videnskabsteori | Dato: december 2007

Gennemgang af darwinismens 7 dogmer.

Darwinismen har erobret Folkekirken

Af: Journalist Ove Høeg Christensen
Emne: Darwinisme | Dato: December 2010

Lytteren forventer en konfrontation når der stilles ind på P1-udsendelsen hvor den troende og ikke-troende skal diskutere Darwins evolutionsteori. Men konfrontationen udebliver. Udsendelsen er en hyggesnak mellem den troende, biskop Kjeld Holm, Folkekirken,og den ikke-troende, professor Helmuth Nyborg.

Darwinismen i Norge

Af: Jon Kvalbein
Emne: Boganmeldelse | Dato: December 2003

Boganmeldelse af "Mennesket i et nytt lys - Darwinisme og utviklingslære i Norge

Darwinismen står for fald

Af: Søren Harslund
Emne: Evolutionskritik | Dato: december 2007

Problemer med de evolutionære forklaringer

Darwinismens sentrale dogme

Af: Cand.real Per A. Larssen
Emne: Mutationer | Dato: Oktober 2007

Mutationer regnes som evolutionens motor, men en ophobning af skadelige mutationer kan give den modsatte udvikling.

Darwinistisk avlsprojekt dødsdømt på forhånd

Af: Ove Høeg Christensen
Emne: Avl | Dato: Juni 2010

Verdens største og mest ambitiøse forskningsprojekt indenfor svineproduktion, den danske bacongris, blev en fiasko. Årsagen var at projektet var baseret på darwinistisk tankegang.

Darwinistisk forklaring på metamorfosen

Af: Arne Kiilerich
Emne: Metamorfosen - sommerfuglens forvandling | Dato: Marts 2011

Det er beskedent med videnskabelige forklaringer på hvordan metamorfosen har udviklet sig. en larve opløses helt og de kemiske forbindelser ændres og sættes sammen som et helt andet dyr - en sommerfugl.

Darwins bingobrett

Af: Professor Peder A. Tyvand
Emne: Debat | Dato: Marts 2007

Bingobræt med 9 forudsigelige argumenter. til at printe ud og hænge op.

Darwins forvirrende paradoks

Af: Knud Aa. Back
Emne: Intelligent design | Dato: April 2014

Steinar Thorvaldsen og Peter Øhrstrøm har nøje gennemgået Darwins første skrifter for at undersøge hans indstilling til design-argumentet. resume af "Darwin’s Perplexing Paradox: Intelligent design in nature" af Steinar orvaldsen & Peter Øhrstrøm

Darwins tvil . uten tvil en bestselger

Af: Knut Sagafos
Emne: Boganmelselse | Dato: juni 2013

Boganmeldelse af Stephen Meyers bog "Darwins Doubt: The Exåæpsove Origin of Animal Life and the Case for Intelligent Design"

Darwins tvivlrædighed

Af: Arne Kiilerich
Emne: Boganmeldelse | Dato: November 2014

Stephen C. Meyer har en ph.d. i videnskabsloso og er leder af afdelingen for videnskab og kultur i Discovery Instituttet i Seattle. Hans seneste bog Darwin’s Doubt er udgivet i 2013.

Dataprogrammet mennesket - skabt i Guds billede

Af: Dr. Phil. Pekka Reinikainen
Emne: Kompleksitet | Dato: December 2009

Foredrag til skabelseskonference af Pekka Reinikainen om skabelse og design

Datering af solsystemet

Af: Finn Boelsmand
Emne: Datering | Dato: Februar 2015

I denne artikel gennemgås Pattersons teori fra 1956, som dengang ofte blev fredet.

De faglige holdbare indvendinger og medietavsheden

Af: Red
Emne: Debat | Dato: Marts 2009

Mediernes håndtering af darwinkritikken

De fleste tror på Darwin

Af: Knud Aa. Back
Emne: Debat | Dato: Juni 2010

Ekspertfantasier kontra lægmandsfornuft

De to foredragsholdere

Af: C. S.Lewis
Emne: Forelæsning | Dato: Juni 2002

Fortælling af C.S. Lewis om en foredragsholder og en drøm om udvikling og skabelsen.

Debataften om intelligent design

Af: Andreas Peterson
Emne: Debat | Dato: December 2003

Debataften om Intelligent Design arrangeret af Forum for eksistens og videnskab. medvirkende var Niels Henrik Gregersen og Jakob Wolf

Debatt i Norges største aviser

Af: Steinar Thorvaldsen
Emne: Avisdebat | Dato: 23/101998

En række indlæg i stor norsk debat om skabelse og evolution.

Debatt om "missing links" i den norske avisa Klassekampen

Af: Ingvald Straume og Kees O. Ekeli
Emne: Debat | Dato: April 2000

Stammer mennesket fra "negrene"? - Tilslørt rasisme i utstilling om menneskeaper

Debatten i Sverige

Af: Henrik Brun og Holger Daugaard
Emne: Debat | Dato: December 2007

Sverige slår ned på creationismen i svenske skoler.

Debatten igen

Af: Cand.scient Holger Daugaard
Emne: Debat | Dato: December 2007

Status på skabelse/evolutionsdebatten 2007

Debatten om Intelligent Design i universitetsblade

Af: Red
Emne: Debat | Dato: December 2007

Reaktion på udsendelsen af "Atlas of Creation" i Danmark.

Den "frie" aborts retorik

Af: Peter Øhrstrøm
Emne: Abort | Dato: juni 2013

»Jeg får at vide af sagsbehandleren at hvis jeg vil beholde min datter som jeg har i forvejen, så skal jeg få foretaget en abort.« – Det fortælles videre i tv-indslaget at flere advokater landet over kan berette om lignende episoder i de sociale forvaltninger.

Den "lille forskel" væsentlig større

Af: Jeffrey Tomkins, Ph.D.
Emne: Molekylærbiologi | Dato: Oktober 2013

Adskillige nyere undersøgelser viser at der er dramatiske epigenetiske forskelle mellem mennesker og chimpanser

Den darwinistiske etiks vanskeligheder

Af: Peter Øhrstrøm
Emne: Etik | Dato: Juni 2002

Moralsk ansvarlighed er en egenskab der hører til mennesket, men det er ikke let at forklare hvordan evolutionen kan udvikle den egenskab.

Den darwinistiske udviklings ophør?

Af: Peter Øhrstrøm
Emne: Videnskabsfilosofi | Dato: November 2001

Vil computerkraften udkonkurrere evolutionen og den menneskelige hjerne.

Den leksikale del

Af: Knud Aa. Back m.fl.
Emne: Leksikon | Dato: Marts 2009

Et omfattende leksikon over evolutionskritikken.

Design og Dembskis forklaringsfilter

Af: John Nørgaard Nielsen
Emne: Intelligent design | Dato: April 2001

Hvordan bruges Dembskis forklaringsfilter, og kan kompleksitet opstå spontant?

Design og formål giver mening i naturen

Af: Cand.scient Andreas Vedel
Emne: Formål i naturen | Dato: Marts 2013

I de $este lærebøger om biologi, biokemi og cellebiologi sammenlignes biologiske og molekylære funktioner med maskiner. Når disse biologiske maskiners opbygning og funktion skal forklares, sker det oftest vha. ord som plan, formål etc. Umiddelbart virker det besynderligt at biologiske fænomener der hævdes at være skabt gennem evolutionære processer uden plan og formål, bedst kan beskrives med sådanne “forbudte” eller “uheldige” ord. Det viser sig nemlig at disse “forbudte” ord er udbredt i biologisk faglitteratur på trods af mange års forsøg for at få dem renset ud. I de to følgende artikler forsøger vi at analysere årsagen til at biologien tilsyneladende “hænger fast” i denne “uheldige” sprogbrug.

Det biologiske alfabet & proteinsyntesen

Af: Cand.scient Andreas Vedel
Emne: Proteinsyntesen | Dato: Marts 2013

Hver gang en celle har brug for at producere et hormon (f.eks. insulin, østrogen eller testosteron) eller et enzym (f.eks. et af de mange fordøjelsesenzymer i tarmen) eller et transportprotein (f.eks. hæmoglobin i blodets røde blodlegemer), så går der besked til cellens DNA om at bruge opskriften på det pågældende stof.

Det egoistiske genet

Af: Jostein Andreassen
Emne: Boganmeldelse | Dato: April 2003

Boganmeldelse af Richard Dawkins bog "The selfish Gene"

Det Etiske Råds udtalelse og anbefaling vedrørende sene aborter

Af: Professor Peter Øhrstrøm
Emne: Abort | Dato: Juni 2007

Fosterets etiske status

Det generøse menneske

Af: Peter Øhrstrøm
Emne: Boganmeldelse | Dato: Juni 2003

Tor Nørretranders bog forsøger at forklare oprindelsen af moralsk adfærd.

Det ondes problem

Af: Knut Sagafos
Emne: Boganmeldelse | Dato: Juni 2010

To ferske bøker om det ondes problem - knyttet opp mot ung eller gammel jord. (Norsk oversettelse av Ken Hams bok kan bestilles direkte fra hjemmesiden til Morten Gravdal: www.harusett.com)

Det var Darwin som først hevdet...

Af: Jostein Andreassen
Emne: Videnskabshistorie | Dato: April 2002

Del 2: Om nedstamning fra apelignende vesener En grundigt studie der viser at Darwin ikke kom på ideen om slægtskabet med aberne.

Det var Darwin som først hevdet...

Af: Jostein Andreassen
Emne: Videnskabshistorie | Dato: Juni 2002

Del III: Om kampen for tilværelsen - en historisk oversikt. Nej, det var ikke Darwin der fandt på "kampen om overlevelse"

Djevelens Kapellan?

Af: Jostein Andreassen
Emne: Videnskabshistorie | Dato: Juni 2004

Charles Darwins religiøse tanker

DNA-koden

Af: Origo
Emne: DNA | Dato: Oktober 2014

Koden er på samme måde som bogstaverne i bogen “lagt oven i” stoffet. Da stoffet ikke på nogen måde “bestemmer” hvad koden indeholder, kan man altså ikke bare henvise til naturlovene og sige at de “på en eller anden måde” har dannet denne kode. Der skal noget ganske andet til for at skrive en kode!

Dolly in memorian

Af: Torben Riis
Emne: Kloning | Dato: December 2002

Det klonede får Dolly er dødt. Hvad er status på kloning nu?

Dr. Viki

Af: Finn Boelsmand
Emne: Biografi | Dato: Februar 2015

Victor Frederick Weisskopf (1908-2002), kaldet ”Dr. Viki”, blev født i Wien, Østrig. I 1930erne arbejdede han med teoretisk fysik i Tyskland og i Danmark hos Niels Bohr.

Dumme spørgsmål

Af: Knud Aa. Back
Emne: Programmering af cellen | Dato: juni 2013

Kun ved at stille dumme spørgsmål bliver man klogere. Også de upassende spørgsmål.

Dyrs integritet

Af: Jan Nilsson
Emne: Gentik og lovgivning | Dato: December 2003

- om etiske argumenter i Videnskabsministeriets rapport "Genmodificerede og klonede dyr"

Død mand sladrer - ikke!

Af: Knud Aa. Back
Emne: Boganmeldelse | Dato: December 2010

Anmeldelse af bogen "Som at tilstå et mord" af Hanne Stragers

E. F. Lochmann

Af: Else Marie Nerland
Emne: Biografi | Dato: Oktober 2004

Portræt af norges første kritiker af darwinismen. del 2

E. F. Lochmann

Af: Else Marie Nerland
Emne: Biografi | Dato: December 2004

Norges første kritiker af darwinismen. del 3

Einstein-citater

Af: Finn Boelsmand
Emne: Videnskabsfilosofi | Dato: Februar 2015

Videnskab uden religion er lam. Religion uden videnskab er blinde.

Eksamen og evolusjon

Af: Jens Gabriel Hauge
Emne: Debat | Dato: 1999

Om trosfriheden til at pege på andre forklaringer end naturligselektion til eksamen.

Eksperimentel evolution

Af: Arne Kiilerich
Emne: Videnskabelige artikler | Dato: September 2012

Discovery Instituttet som er det mest o!cielle talerør for Intelligent Design bevægelsen, er ofte blevet anklaget for ikke at levere videnskabeligt anerkendte artikler. Der svares naturligvis igen på disse anklager idet Instituttet på sin hjemmeside har oplistet en række af artikler som har været underkastet peer-review.

En darwinistisk forkyndelse?

Af: Peter Øhstrøm
Emne: Boganmeldelse | Dato: Ukendt

Anmeldelse af Viggo Mortens doktorafhandling

En fantastisk bille

Af: Cand.scient Holger Daugaard
Emne: Insekter | Dato: December 2007

En bille der kan registrere skovbrænde på 80 km afstand

En gang høvl til creationister

Af: Knud Aa. Back
Emne: Debat | Dato: December 2004

Et svar til et temanummer i Kaskelot imod skabelse og intelligent design.

En gang høvl til creationister II

Af: Knud Aa. Back
Emne: Debat | Dato: Marts 2005

Anden del: Svar på angreb fra evolutionister

En håndgranat i tetrapodernes udvikling

Af: Leif Asmark Jensen
Emne: Overgangsformer | Dato: Oktober 2014

Fossilerne siges at fortælle evolutionshistorie. Men se lige her hvordan det er gået med en af de helt store "overgangsformer".

En kommentar til Shakespeares samlede værker

Af: Knud Aa. Back
Emne: Videnskabsfilosofi | Dato: Juni 2003

Shakespeares samlede værker skrevet af aber.

En lille fjer til fem dinoer

Af: Knud Aage Back
Emne: Dino-fugle-overgangen | Dato: 30/11 - 14

Vanetænkning og forhåndsforventninger kan undertiden have så stor indvirkning på virkelighedsopfattelsen at ens syn på omverdenen bliver styret af den. Og det forhold gælder tilsyneladende også for sagkyndige biologer og palæontologer. Det kan utvivlsomt forklare hvorfor man i så høj grad er fokuseret på at udstyre dinoer med fjer.

En sommerfugls livsforløb

Af: Bernard d’Abrera
Emne: Sommerfuglen | Dato: Marts 2011

I denne organismes programmering er alt fastlagt som det har været fra den første begyndelse. Med andre ord, en urgammel engangsforestilling hvor 1 stk. voksen han og 1 stk. voksen hun som de første originale skabninger er kommet til verden ex nihilo, fuldt færdigprogrammerede til at parre sig og formere sig og derved danne deres egen grundtype ned gennem tiden. Intet i naturvidenskaben kan i dag fastslå at en sådan ur-begivenhed ikke har fundet sted; det har den aldrig kunnet og vil aldrig kunne.

En Steen kand ikke flyve

Af: Ingeniør Arne Kiilerich
Emne: Termodynamik | Dato: Maj 2005

Et grundigt svar på kritik fra Kaskelot om Termodynamikkens anden hovedsætning.

Er creationister rigtigt kloge?

Af: K. Aa. Back
Emne: Videnskabsteori | Dato: 6/1,2014

Professor anklager skabelsestroende for antividenskabelig propaganda – Alarm på videnskab.dk: Folk tror ikke på evolutionsteorien. Alle skabelsestroende anklages for at “gå op imod hele det videnskabelige etablissement”!

Er det rationelt forsvarligt at forfægte den kristne tro?

Af: Klaus Dahl
Emne: Boganmeldelse | Dato: April 2003

Boganmeldelse af "Time, reality and Transcendence in Rational Perspektive" om teologi videnskab og filosofi

Er det videnskab Origo beskæftiger sig med?

Af: Red
Emne: Redaktionelt | Dato: Marts 2007

Origo er ikke et videnskabeligt tidsskrift, men vi behandler spørgsmålet om livets oprindelse og opståen videnskabeligt.

Er du modstander af evolutionslæren?

Af: Cand.scient Kristian B. Østergaard
Emne: Medier | Dato: December 2005

Det er ikke så let at svare på, for evolution er mange ting

Er evolution kun en teori?

Af: Origo
Emne: Videnskabelig teori | Dato: December 2013

Det siges ofte at "evolution er kun en teori", men er det et godt argument? Hvad er en videnskabelig teori egentlig?

Er jordans sedimenter gamle?

Af: Willy Fjeldskaar
Emne: Datering | Dato: Februar 2015

Vi ser at det ikke er mulig at forklare den mållte temperaturen i sedimentene ved en antakelse om at sedimentene bare er noen tusen år gamle. Ved bruk av målte egenskaper for sedimentene, og vanlige verdier for jordas varmestrøm, ser vi at sedimentene må være atskillig eldre enn 1 million år.

Er monogami genetisk bestemt?

Af: Søren Holm
Emne: Genetik | Dato: Ukendt

Tidsskriftet Nature skrev at monogami var genetisk bestemt og hvordan det forholder sig i dyreriget.

Er oprindelsen til landdyrene at finde blandt fiskene?

Af: Paul Garner BSc
Emne: Missing link | Dato: November 2001

Status på mellemformen der forbinder fisk med landgående padder.

Er Origo videnskabelig?

Af: Knud Aa. Back
Emne: Læserbrev | Dato: Juni 2007

Svar på læserbrev om skabelse.dk er videnskabelig

Ernst Chain

Af: Jerry Bergman, ph.D.
Emne: Biografi | Dato: Oktober 2013

Ernst Chain og hans kollega Howard Florey har fået æren for en af de største opdagelser der nogensinde er gjort inden for lægevidenskaben. Sammen med Sir Alexander Fleming blev de i 1945 tildelt Nobelprisen i fysiologi/medicin. Hvad der er mindre kendt, er imidlertid at denne fremtrædende biokemiker på grundlag af sin videnskabelige forskning talte åbent imod darwinismen.

Et essay inspireret af det fineste afstemte Univers

Af: Lektor John Nørgaard Nielsen
Emne: Astronomi | Dato: Juni 2007

Universet er fint afstemt til at livet kan eksistere på jorden og solsystemerne kan opretholdes.

Et fjerde alternativ

Af: Origo
Emne: Skabelsessyn | Dato: November 2014

Teistisk evolutionist kaldes den der tror på at Gud skulle have styret evolutionen. SÃ¥ hvorfor ikke dele denne tro? Så behøver man ikke sÃ¥ megen diskussion mellem darwinister og skabelsestroende.

Et nyt videnskabeligt gennembrud

Af: Benjamin Wiker
Emne: Livets oprindelse | Dato: December 2000

De traditionelle darwinistiske teorier om livets oprindelse stemmer dårligt overens med den molekylære forskning.

Etisk debat om begravelse af aborter

Af: Professor Peter Øhrstrøm
Emne: Abort | Dato: August 2011

Det Etiske Råd er blevet bedt om at rådgive Folketinget og regeringen om reglerne for behandling af fostre, der aborteres på sygehusene. Det fremgår af den tilbagemelding, som rådet har indsendt, at der er uenighed i rådet om, hvordan man bør behandle fostre, der er aborteret før 12. uge. 11 af rådets medlemmer mener, at disse aborterede fostre skal behandles på linje med andet væv, der er blevet til overs på sygehuset, dvs. i princippet som en form for hospitalsa€ald.

Etiske problemer med manipulation af menneskelige fostre

Af: Søren Holm
Emne: Abort | Dato: April 2000

En grundig etisk analyse af et ufødts fosters værdi og rettigheder.

Europarådet inddraget

Af: Søren Harslund
Emne: EU | Dato: December 2007

Striden om darwinisme, creationisme og Intelligent Design. Europarådet forsøger at vedtage en resolution der forbyder skoleelever at høre om skabelse og intelligent design.

Eventyret om edderkoppen der vandt i lotto

Af: Arne Kiilerich
Emne: Edderkopper | Dato: September 2012

Eventyret om hvordan edderkoppen opfandt spindet. "Noget tid efter at dette svineheld var indtruet, fandt den konservative edderkop på at bruge silken til noget nyttigt."

Eventyret om kogt suppe på en sten

Af: Ingeniør Arne Kiilerich
Emne: Livets oprindelse | Dato: December 2005

Livets oprindelse er lettest i teorien.

Evolusjon - opplest og vedtatt?

Af: Ingvald Straume
Emne: Boganmeldelse | Dato: Oktober 2000

Anmelselse af bogen " Evolusjon - opplest og vedtatt? - Kan vi stole på Darwins teorier?" af Kristian Kabelrud

Evolusjon ved formgivning

Af: Jonathan Wells
Emne: Udviklingsmekanismer | Dato: 1997

En grundig redegørelse for de manglende mekanismer for evolution hos Darwin.

Evolusjonsteorien og skapelsen

Af: Trygve Gjedrem
Emne: Evolutionskritik | Dato: April 2002

Kritik af evolutionens mekanismer mutationer, genetisk drift og naturlig udvælgelse

Evolusjonær psykologi og psykiatri

Af: Wolfgang B. Lindemann
Emne: Psykologi | Dato: November 2002

Når evolutionsbiologien forsøger at forklare sindet.

Evolution - eller Intelligent Design?

Af: Cand.scient Holger Daugaard
Emne: Intelligent design | Dato: December 2007

En let indføring i begrebet Intelligent Design

Evolution kontra intelligent design

Af: Kristian B. Østergaard
Emne: Debat | Dato: April 2001

En anmeldelse af en debat mellem phD Peter Wejse og phD Mette H.H. Hansen om intelligent design og evolution.

Evolution og evolution

Af: Origo
Emne: Evolution | Dato: November 2014

Begrebet evolution er åbenbart mere end en ting.

Evolution: Guds skabelsesmetode?

Af: Origo
Emne: Skabelse | Dato: Oktober 2014

Er evolution ikke bare Guds måde at skabe på?

Evolutionskritikkens alfa og omega

Af: Knud Aa. Back
Emne: Leksikon | Dato: December 2008

Leksikon der beskriver kritikpunkterne af evolutionsteorien. Fordelt på to temanumre

Evolutionskritikkens alfa og omega II

Af: Knud Aa. Back m.fl.
Emne: Leksikon | Dato: April 2009

Anden del af det omfattende leksikon over evolutionskritik.

Evolutionslåset

Af: Knud Aa. Back
Emne: Boganmeldelse | Dato: Juni 2005

Anmeldelse af Mats Molens bog evolutionslåset

Evolutionsteorien - en videnskabelig fejltagelse

Af: Søren Harslund
Emne: Skabelse og evolution | Dato: Juni 2010

Langt mellem teori og virkelighed når evolution præsenteres i medierne

Evolutionsteorien forklarer hvordan alt levende er udviklet

Af: Kristian B. Østergaard
Emne: Museum | Dato: December 2004

Anmeldelse af udstilling livsformer på Naturhistorisk Museum i Århus

Evolutionsteorien og tyngdeloven

Af: Peter Wejse
Emne: Videnskabsfilosofi | Dato: December 2002

At vide at man tror, eller at tro at man ved. Evolution sammenlignes skråsikkert med tyngdekraften, men den sammenligning holder ikke vand.

Evolutionsteorier på kristne skoler

Af: Knud Aa. Back
Emne: Undervisningspolitik | Dato: Marts 2005

Et forslag til målformulering i biologi for en kristen friskole i Danmark

Facts om fosterudviklingen

Af: Knud Aa. Back
Emne: Abort | Dato: Oktober 2007

Værdi af fosteret under graviditeten

Falske profetier

Af: Jostein Andreassen
Emne: Fossiler | Dato: Juni 2005

Palæontologers syn på fossiler og hvordan de fortolkes

Fantastiske fossiler

Af: Origo
Emne: Fossiler | Dato: Oktober 2014

Intet sted på jorden kan man tage hen og se et dyrs udviklingshistorie. Udviklingshistorien fremkommer ved at man stykker fossiler sammen fra forskellige steder. Og da man i langt overvejende grad €nder ud af lagenes alder ud fra de fossiler der ligger i dem (de såkaldte “ledefossiler”), må man i sandhedens interesse sige at sagen er noget mere kompliceret end som så.

Fantastiske indretninger

Af: Cand.scient Holger Daugaard
Emne: Kompleksitet | Dato: December 2007

Naturen er smart

Farlig oplysning

Af: Red
Emne: Abort | Dato: 2006

Feil Igjen, Darwin

Af: Jostein Andreassen
Emne: Videnskabshistorie | Dato: December 2003

Darwins beskrivelse og holdning til "de vilde" på hans jordomrejse var præget af afsky.

Finkene på Galapagos

Af: Jostein Andreassen
Emne: Galapagosfinkerne | Dato: Marts 2012

Historien om finkefuglene på Galapagosøyene er en av de mest legendariske historier i naturvitenskapen. I denne artikkelen går vi til kildene for å se hva historien egentlig bygger på.

Firbenede fisk og IT

Af: Knud Aa. Back
Emne: Mellemformer | Dato: December 2010

Man kan tolke meget ud fra fossile knogler - nogen gange lidt for meget.

Fjer

Af: Origo
Emne: Fjer | Dato: November 2014

Hvordan har fjeren udviklet sig, og hvordan forklaringen har forandret sig igennem tiden.

Flagermus har udviklet sig fra - flagermus!

Af: Ulrick Refsager
Emne: Flagermus | Dato: December 2008

Flagermus er fascinerende tekniske maskiner

For din Allmektige hånd, Gud...

Af: Jostein Andreassen
Emne: Astronomi | Dato: Juni 2007

Anmelselse af bogen "god and the astronomers"

For tidligt fødte børn

Af: Interview
Emne: Babyer | Dato: juni 2013

ORIGO interviewer en neonatalsygelejerske

Forbudt arkæologi

Af: Cand.scient Kristian B. Østergaard
Emne: Boganmeldelse | Dato: Marts 2007

En dyb original bog. den består af 70% arkæologi, 3% konspirationsteori, 12% videnskabshistorie og 10% geologi og resten er en række spændende historier fra videnskabens verden.

Forklarer utviklingslæren alt?

Af: Ingolf Kanestrøm
Emne: Creationisme og intelligent design | Dato: November 2002

Udvikling og komplekse strukturer - to modsatte ting?

Forklaringer der ikke holder

Af: Origo
Emne: Livets oprindelse | Dato: Oktober 2014

Kemisk evolution i urhavet. Theodosius Dobzhansky har formuleret det: »Præbiotisk evolution er – alene i sammensætningen af de to ord – en selvmodsigelse.«

Formål i biologien kan ikke bortforklares

Af: Cand.scient Andreas Vedel
Emne: Formål i naturen (teleologi) | Dato: Marts 2013

Mange indvendinger mod forestillingen om teleologi (altså formål) blandt biologiske fænomener har sin begrundelse i en frygt for at hvis man accepterer teleologi, vil man samtidig snige en form for metafysik med ind ad bagdøren som en del ad den videnskabelige forklaringsproces. Men hvad nu hvi forestillingen om teleologi hos biologiske fænomener opstår som følge af reflektioner over videnskabelige observationer og eksperimenter? altså hvis teleologiske forklaringer rent faktisk er de bedste?

Fornuftens syv myter

Af: Peder A. Tyvand
Emne: Myter | Dato: April 2001

Myten om årsag og virkning, myten om det objektive bevis, myten om evolution, den historisk kritiske myte, myten om menneskes autonome etik...

Fornuftens syv myter

Af: Peder A. Tyvand
Emne: Videnskabsfilosofi | Dato: Juli 2001

Myter om det objektive bevis, myten om reducerbar information, myten om...

Forskning i kunstig liv

Af: Journalist Ove Høeg Christensen
Emne: Fotosyntese | Dato: Marts 2012

Ingeniørernes forskning i kunstig fotosyntese har store praktiske og økonomiske perspektiver i modsætning til biologernes forskning i kunstig liv

Forskning i stamceller fra fosteranlæg

Af: Kristian Kærup Sloth
Emne: Stamcelleforskning | Dato: April 2003

Status på lovgivning og muligheder istamcelleforskningen

Fossile fugle

Af: Thomas Standish
Emne: Fugle | Dato: Oktober 2004

Fuglens naturhistorie og udvikling

Fra etik til politik

Af: Torben Riis
Emne: Etik | Dato: Juni 2002

Værdisammenbrug og etisk krise.

Frank Tipler om Hawking

Af: Frank Tipler
Emne: Boganmelselse | Dato: December 2010

Her er fysikeren Frank Tiplers mening om Stephen Hawkins seneste konklusion om at Gud ikke er nødvendig.

Fred Hoyle

Af: Finn Boelsmand
Emne: Biografi | Dato: Februar 2015

Sir Fred Hoyle (1915- 2001), engelsk astronom og matematiker.

Fuglen med innebygd og medfødt termostat

Af: Lektor Knut Sagafos
Emne: Fugle | Dato: September 2012

Malleetrær er kortvokste eucalyptustrær som er utbredt i den sørlige delen av Australia. Det er nok disse trærne som har gitt navn til den spesielle og svært sky hønsefuglen som hekker der disse trærne vokser. Malleefuglen er ‚ygeklar samme dag den bryter ut av det tynne eggeskallet sitt, og den forlater umiddelbart sitt rede for ikke å ha noe mer kontakt med sine foreldre. Hannfuglens viktige oppdrag er i ni måneder av året å passe på at eggene har en rugetemperatur på 33 grader celsius. For øvrig har ikke hannfuglen noe særlig sosialkontakt med hunnfuglen. Hun på sin side kommer til rugekammeret hannfuglen har laget, og legger egg en til to egg gang hver ortende dag over en periode fra september (vår i Australia) til februar. Den svært skye og til dels asosiale fuglen er fra første stund fullt utrustet til sitt oppdrag. Oppdraget er å føre arten videre selvsagt, men det er måten dette skjer på som får oss til å undre.

Fuglene et mysterium

Af: Philip Snow
Emne: Fugle | Dato: Oktober 2004

Flyveevnen er opstået flere gange - det sker ikke ved en blind proces. Overgangen til fugl kræver mange store spring.

Fuglenes sang - "ekstra" skønhed

Af: Stuart Burgess
Emne: Fugle | Dato: Oktober 2000

En artikel om det "ekstra" tvist af unødvendig skønhed naturens former og funktioner har fået.

Fund vender op og ned på menneskets evolution

Af: Knud Aa. Back
Emne: Menneskets afstamning | Dato: April 2014

Et internationalt forskerteam vender tilsyneladende op og ned på menneskets evolutionshistorie med et fund i Dmanisi i Georgien. »Hvis det her er rigtigt, skal meget skrives om,« siger Lars Werdlin, palæontolog ved Naturhistoriska Riksmuseet i Sverige.

Fysikk og kristen tro

Af: Øyvind Grøn
Emne: Fysik og tro | Dato: December 2000

Kan fysikken kombineres med den kristne tro?

Fælles DNA-sekvenser

Af: Holger Daugaard
Emne: Genetik og molekylærbiologi | Dato: Oktober 2013

Sekventering af DNA-sekvenser bekræfter grundtypemodellen.

Galapagosøyene og deres "oppdagere"

Af: Jostein Andreassen
Emne: Videnskabshistorie | Dato: August 2011

Vi har set at Darwins observationer på og indsamling af finker og skilpadder ikke var specielt imponerende, selv om dagens biologibøger netop giver indtryk af det modsatte. Hvad skildpadderne angår, så opdagede Darwin ikke at skildpadderne rent faktisk havde forskelligt udseende fra ø til ø, selv om englænderen Lawson udtrykkeligt gjorde ham opmærksom på dette forhold. Derfor blev skildpaddeskjoldene som blev tilovers efter festmåltiderne om bord, ikke taget med hjem til England til nærmere studier, men i stedet lempet over bord langs ad vejen af messedrengen.

Galileo Galilei

Af: Knud Aa. Back
Emne: Videnskabshistorie | Dato: December 2002

En af de værste "sager" kirken har haft imod videnskaben. Fup og fakta.

Gener der går igen

Af: Origo
Emne: Homologi | Dato: November 2014

Det er efterhånden mange år siden at chimpansens genom, dens samlede arvemasse, er blevet kortlagt. Lige til at starte med var der mange avisoverskrifter der proklamerede at “der næsten ikke er forskel på menneskets og chimpansens genomer. Så mange endda at mange stadig tror på denne usandheden.

Genetisk grundlag for evolution

Af: Knud Aa. Back
Emne: Genetik | Dato: April 2009

Darwin for dummies II. Fra foredrag af professor Gjerdrem på nordisk skabelseskonference

Genetisk modificerede fødevarer

Af: Craig Matthews
Emne: Gensplejsning | Dato: Ukendt

Er gensplejsning løsningen på verdens fødevareproblemer? Og hvad med miljøet?

Genetisk nedsmeltning

Af: Knud Aa. Back
Emne: Menneskets afstamning | Dato: August 2011

I denne første del af en anmeldelse af Illustreret Videnskabs tema “Historien om mennesket” (IlluVid 1/2011) ser vi på en interessant oplysning bladet kommer med, nemlig at neandertalerens genom er ved at være kortlagt. 3 knogler fra Vindijahulen i Kroatien ligger til grund for denne kortlægning af neandertalerens DNA.

God of the Gaps

Af: Kristian Bánkuti Østergaard & K. Aa. Back
Emne: Videnskabsteori | Dato: 26/1-2014

Vi ser endnu engang på God of the Gaps-spørgsmålet

Grundtypemodellens betydning

Af: Origo
Emne: Grundtyper | Dato: December 2013

Grundtypemodellen giver en gennemarbejdet forståelse af organismernes slægtskab.

Gud og Darwin I

Af: Jostein Andreassen
Emne: Darwin | Dato: April 2001

Første del om Darwins forhold til Gud og hans inddragelse af "skaberen" i "Arternes oprindelse".

Gud og Darwin II

Af: Jostein Andreassen
Emne: Videnskabshistorie | Dato: Juli 2001

Anden del af en grundig analyse af Darwins forhold til Gud.

Gudgiven evolution

Af: Origo
Emne: Teistisk evolution | Dato: December 2013

Kan evolution ikke være Guds måde at skabe på?

Guds Bøddel

Af: Søren Harslund
Emne: Boganmelselse | Dato: juni 2013

Har videnskaben virkelig fået has på Gud og dermed begravet enhver snak om ham?

Guds handling i verden

Af: Knut-Willy Sæther
Emne: Teologi | Dato: December 2009

Konflikt eller dialog mellom teologi og naturvitenskap

Guds to bøger - en definition

Af: Origo
Emne: Naturen | Dato: December 2013

Ned gennem kirkehistorien har man talt om "Guds to bøger", nemlig Den hellige Skrift og Naturens Bog.

Haeckels embryoer: Et Gjenoppdaget bedrageri

Af: Elizabeth Perennisi
Emne: Fosterudvikling | Dato: December 2003

Haeckels forfalskede fostersammenligninger vil ikke dø. Teorien har fået et nyt trælår med virkelige fotos af fostrene der viser at de slet ikke ligner hinanden.

Haeckels legendariske bløff for å popularisere evolusjonen

Af: Pauli J. Ojala, Professor Matti Leisola
Emne: Videnskabshistorie | Dato: December 2011

Embryologi ble på tysk tidligere kalt Entwicklungsgeschichte, altså den evolusjonære historien til organismene. Denne historien ble antatt å gjenta seg under fosterutviklingen for alle individer. Ernst Haeckels ideer kombinerte Cuvies klassifikasjonssystemer med Lamarcks “mekanismer” med arv av ervervede egenskaper, og la dem inn i et darwinistisk rammeverk. Haeckels bløff gjelder ikke bare de feilaktige fostertegningene. Han konstruerte den første altomfattende fylogenetiske tre, og beskrev det første forhistoriske mennesket selv før noe bevismateriale var funnet.

Hajer er og bliver hajer

Af: Frank Sherwin, M.A.
Emne: Hajers oprindelse | Dato: Oktober 2013

Fossile eller moderne hajer er og bliver hajer. Der ndes ikke nogen håndfast videnskabelige evidens der modsiger Bibelens påstand om at hajer er blevet skabt som en grundtype for sig.

Hans Nielsen Hauge og 1814

Af: Steinar Thorvaldsen
Emne: Biografi | Dato: April 2014

Det var mange små og store begivenheter som la grunnlaget for norsk frihet i 1814. En av disse var bondesønnen og predikanten. Hans Nielsen Hauge og hans landsomfattende virksomhet med innfytelse i både privatliv, kirkeliv, bedriftsliv og samfunnsliv.

Har Gud skabt syndige gener?

Af: Søren Holm
Emne: Svar på læserbrev | Dato: November 2001

Kommentar til nyheder om at man har findet genet for homoseksualitet, alkoholisme, kriminalitet mv.

Hulemand op af hatten

Af: Origo
Emne: Menneskets afstamning | Dato: November 2014

Genetiker Michael Hammer fik sig en overraskelse da han analyserede Johnson-mændenes Y-kromosom. Hammer fandt her et mandligt kønskromosom der kan spores dobbelt så langt tilbage som noget andet kendt kromosom.

HURRA for Norge og de 200 år

Af: Knud Aa. Back
Emne: Historie | Dato: April 2014

I mange år har vi i ORIGO med stort held, synes vi da selv, dyrket det norsk-danske samarbejde. Så vi vil gerne benytte anledningen til at feste sammen med vores norske venner i fejringen af deres grundlovs 200-årsdag. Også fordi den k direkte ind€ydelse på hvordan vores egen kom til at se ud i 1849. – Men især fordi den blev grundlag for den frie tanke, for at kunne sige (også de videnskabelige) autoriteter imod med saglige argumenter.

Hurtig evolution redder sommerfugl

Af: Lucy Sherriff
Emne: Hurtig evolution | Dato: Marts 2011

Denne artikel findes omtalt flere steder på internettet. bl.a. på Richard Dawkins hjemmeside. Den handler om et frelsende gen som ingen kender oprindelsen til, og som redder en udryddelsestruet sommerfugl.

Hva er fakta og hva spekulasjon i forbindelse med moderne genforskning?

Af: Erling Skår
Emne: Genteknologi | Dato: Juni 2005

Bekræfter genforskning evolutionen? Gennemgang af de forskellige metoder.

Hva er genetisk drift?

Af: Professor dr.philos Peder A. Tyvand naturlig udvæl
Emne: Genetisk drift | Dato: August 2011

Begrebet genetisk drift er kommet til at spille en stor rolle i moderne evolutionslære. Men hvad betyder dette fagudtryk, og hvad kan begrebet forklare som en af evolutionens “værktøjer”? Det gennemgår prof. Peder Tyvand i denne artikel.

Hvad er "Grundtyper"?

Af: Cand.scient Kristian B. Østergaard
Emne: Grundtyper | Dato: December 2005

I september blev temanummeret "Grundtyper" udgivet. Her er en kort version af begrebet.

Hvad er darwinistisk medicin?

Af: Søren Holm
Emne: Medicin | Dato: Ukendt

Læge Søren Holm analyserer hvad man forstår ved "Darwinistisk medicin"

Hvad er en Creationist

Af: David Klinghoffer
Emne: Debat | Dato: maj 2013

Der er gået inflation i ordet "creationist". Betyder det "skeptisk overfor Darwin"?

Hvad er meningen med farver?

Af: Arne Kiilerich
Emne: Sommerfuglens farver | Dato: Marts 2011

Vi mennesker er udstyret med et organ der sætter os i stand til at opfatte elektromagnetisk stråling i en begrænset vifte af bølgelængder. Vi ser farver. Men hvad ser sommerfugle, og viser de mere i deres farvepragt end vi kan se?

Hvad med neandertalerne?

Af: Peter Øhrstrøm
Emne: Mennesket | Dato: April 2000

Tilhører neandertaleren den menneskelige race? DNA analyser peger på et svar.

Hvad nu hvis de finder spor af liv på Mars?

Af: Peter Øhrstrøm
Emne: Videnskabsfilosofi | Dato: Juni 2004

Strider det imod den kristne tro hvis der virkeligt findes liv på Mars eller en anden planet?

Hvad skal vi bruge drøblen til?

Af: Paul Garner BSc
Emne: Fysiologi | Dato: Oktober 2003

Over 100 organer i kroppen er udråbt som ubrugelige rester fra evolutionen. Forskere har en efter en fundet funktion for mange af dem - herunder drøblen

Hvem opfandt hjulet - om livets motor

Af: Holger Daugaard
Emne: Kompleksitet | Dato: December 2000

Hjulet blev ikke opfundet af mennesket men findes i cellerne. Kan det opstå gradvist?

Hvem oppdaget Darwins finker?

Af: Jostein Andreassen
Emne: Videnskabshistorie | Dato: Oktober 2007

Og svaret er ikke Darwin...

Hvem oppfant hjulet?

Af: Doktor Kjell J. Tveter
Emne: Molekylærbiologi | Dato: December 2011

Lenge har vi mennesker regnet hjulet som en av våre største opp"nnelser. Men nå viser det seg at det var oppfunnet lenge før oss. I molekylærbiologien "nner vi såkalte «molekylære maskiner» med turtall på imponerende 6000 omdreininger i minuttet.

Hvilken informasjon får vi fra "Genetisk tomgods"?

Af: Høgskolelektor Erling Skaar
Emne: Gener | Dato: Marts 2005

Introns, eller "Junk DNA" kaldes de sekvenser DNA vi ikke kender funktionen af. Der er brug for nytænkning så det ikke ignoreres i evolutionens navn.

Hvor blir det av de andre?

Af: Steinar Thorvaldsen
Emne: Liv på planeter | Dato: Marts 2012

I Melkeveien er det et nå oppdaget et utall av planeter der liv kunne være å $nne. Men det gjør det neppe. En forskergruppe som studerer planeter i andre solsystemer har nylig kommet fram til at vårt solsystem er helt unikt. Det er fordelingen av små og store planeter som er spesiell og forskjellig fra de andre planetsystemer der ute. Det er godt mulig at det kun $nnes en eneste klode som vår jord i hele Melkeveien.

Hvorfor blir vi syke - evolusjonsmedisinen svarer

Af: Wolfgang B. Lindemann
Emne: Medicin | Dato: Juni 2002

Boganmeldelse af R.M. Nesse, G.C. Willims: Why We Get Sick: The New Science of Darwinian Medicine

Hvorfor så oprørt over skabelsestroen?

Af: Göran Schmidt
Emne: Tro og viden | Dato: December 2009

Göran Schmidts foredrag på skabelseskonference 2009. Er troen farlig for videnskaben? Göran svarer på nogle af spørgsmålene.

Hån, spot og latterliggørelse

Af: Origo
Emne: Videnskabshistorie | Dato: November 2014

På trods af at der faktisk var en del af Kirkens folk der i sin tid tog positivt imod Darwins ideer, har der været en underlig tendens til blandt visse forskere at nedgøre alt hvad kristentroen står for. Herunder selvfølgelig først og fremmest skabelsestroen.

Høygradert vås

Af: Jostein Andreassen
Emne: DNA | Dato: Oktober 2004

DNAs fantastiske lagringskapacitet og dets udvikling.

ID/creationisme

Af: Origo
Emne: Intelligent design og creationisme | Dato: December 2013

Hvad er forskellen på Intelligent design og creationisme?

Ikke-fysisk informasjon i cellen

Af: Dr.scient Steinar Thorvaldsen
Emne: Bioinformatik | Dato: Marts 2013

Den biologiske informasjon har nå blitt gjenstand for egne studier, og det har kommet et helt nytt fagfelt som kalles bioinformatikk. Det viser sig at der sker masser af skader på arvematerialet hver dag. Det ville være katastrofalt om disse mutasjoner "k lov at blive liggende hvor de oppstår. Så cellens «korrekturlæsere» reparasjonsproteinerne søger for at det ikke går galt. Nobelprisvinneren Sydney Brenner hevdet nylig i tidsskriftet Nature at teorien som den berømte matematikeren Alan Turing utviklet for å beskrive datamaskiner, vil danne det nye rammeverk som moderne biologi nå trenger for å forstå livet på sitt grunnivå.

Ind i biologien

Af: Knud Aa. Back og Kristian B. Østergaard
Emne: Anmeldelse | Dato: Marts 2005

En kritisk anmeldelse af biologibogen "Ind i biologien" til 8 kl.

Indavl i den første familie

Af: Origo
Emne: Genetik | Dato: December 2013

Hvorfor blev Kains børn ikke indavlet hvis han fik børn med sin søster?

Indoktrinering i særklasse

Af: Knud Aa. Back
Emne: Medier | Dato: Juni 2003

Mediernes "beviser" for evolution er uden tvivl.

Informasjon

Af: Professor John C. Lennox
Emne: Information | Dato: Marts 2012

Vi gjengir her et utdrag av kapitlet om Informasjon fra boken God’s undertaker.(Guds bøddel på dansk). Has science buried God? Origo regner med å utgi boken i løpet av året. Bogen kan købes på dansk her på siden.

Informasjonen i universet

Af: Professor Fred Hoyle
Emne: Information | Dato: April 2014

Information i dannelse af enzymer og aminosyrer. Hvad er sandsynlighedne for at de dannes tilfældigt.

Information og skabelse

Af: Holger Daugaard
Emne: Information | Dato: Ukendt

Informationens udvikling og opståen

Informations- og betydningsdimensionen i naturen

Af: Peter Øhstrøm
Emne: Irreducer kompleksitet | Dato: Ukendt

En gennemgang af argumentationen i "Darwins black box"

Ingen viden uden tro

Af: Peter Øhrstrøm
Emne: Videnskabsfilosofi | Dato: April 2002

Ingen viden består uden tro og antagelser. De to hænger uløseligt sammen.

Insekt-aritmetik - helt genialt!

Af: Frank Sherwin, M.A. & Brian Thomas, M.S.
Emne: Insekter | Dato: April 2014

Når entomologer studerer insekter og edderkopper, opdager de jævnligt eksempler på matematiske genialiteter der er inkorporeret i disse små leddyr. Disse fantastiske algoritmer kaster lys over insekternes oprindelse.

Insekternes evolution

Af: Cand.scient Kristian Bánkuti Østergaard
Emne: Evolution af insekter | Dato: Marts 2011

I en artikel i Science 22. december 2006 argumenterer en gruppe forskere fra Center for Ancient Genetics på Københavns Universitet for at insekterne stammer fra krebsdyrene. Den teori er ikke helt uden problemer.

Insekternes stamtræ

Af: Arne Kiilerich
Emne: Stamtræ over insekter | Dato: Marts 2011

Oversigt der viser insekternes stamtræ

Intelligent design

Af: Knud Aa. Back
Emne: Intelligent design | Dato: Juni 2005

Anmeldelse af bladet "Intelligent design" af Leif Asmark Jensen

Intelligent Design

Af: Professor Peder A. Tyvand
Emne: Intelligent design | Dato: Juni 2007

En god indføring i hvad Intelligent Design er.

Intelligent Design - argumentet skudt ned

Af: Kristian B. Østergaard og Knud Aa. Back
Emne: Intelligent design | Dato: April 2014

Er ID-argumentet ikke skudt ned for længst som uvidenskabeligt? Man kan jo ikke blande Gud ind i naturvidenskaben, så enhver henvisning til en højre intelligens må jo køre ethvert videnskabeligt spørgsmål ud på et sidespor.

Intelligent design i medierne

Af: Red
Emne: Intelligent design | Dato: December 2005

Pressemeddelelse fra Origo i forbindelse med kraftig presseomtale i medierne i efteråret 2005

Internetlægen 2010 - etiske perspektiver

Af: Søren Holm
Emne: Etik | Dato: December 2002

Fremtidsversionen var lægekonsultation via nettet i 2010 da artiklen blev skrevet i 2002. En af de få fremtidsforudsigelser der faktisk holdt.

Interview med Origos formænd

Af: Knud Aa. Back
Emne: Interview | Dato: April 2014

Samarbejde mellem danske og norske universiteter. Samarbejde om at få Lennox og Wilder-Schmidt til Skandinavien.

Jerome Lejeune

Af: Professor Seinar Thorvaldsen
Emne: Portræt | Dato: maj 2013

En ny serie i Origo om fremragende forskere som afviste neo-darwinismen.

Kampen mod Darwin

Af: Knud Aa. Back
Emne: Dokumentar | Dato: Marts 2007

DR 2 sendte "Kampen mod Darwin" som var stærkt kritisk mod Intelligent design og skabelse. Få en anden side af historien her.

Kan der opstå nye arter?

Af: Cand.scient Kristian Bánkuti Østergaard
Emne: Artsbegrebet | Dato: August 2011

Der er uenighed blandt creationister hvor vidt der opstår nye arter. Selvom der siges noget forskelligt, så menes det samme.

Kan Gud bevises?

Af: Henrik Brohus
Emne: Videnskabsfilosofi | Dato: Oktober 2000

Belysning af det ældgamle spørgsmål i et videnskabeligt perspektiv.

Kan naturvitenskapelige metoder gi sikre svar?

Af: Bent B. Braskerud
Emne: Videnskabsfilosofisk forelæsning | Dato: December 2002

Igennem forsøg og observationer forsøger vi at finde kendskab om naturen. Det forudsætter at naturen har egenskaber som er uafhængige af forskeren.

Kan tværfagligt samarbejde forbedres?

Af: Finn Boelsmand
Emne: Videnskabsteori | Dato: Februar 2015

Nu er jeg blevet glad for nv, nf og AT, for jeg har opdaget ved at sætte dele af teorier på spil, at ingen fortidsteori er 100% sand. Data peger altid i forskellige retninger.

Kan tværfagligt samarbejde forbedres?

Af: Finn Boelsmand
Emne: Tværfaglighed | Dato: Februar 2015

Måske er du ikke så glad for tværfagligt samarbejde, som det er nu, fx fordi nogen synes at bestemme mere end andre og man i øvrigt har forskellige synsvinkler?

KAN vi stole på videnskaben?

Af: K. Aa. Back
Emne: Videnskabsteori | Dato: November 2014

Det videnskabelige arbejde bør altid være præget af følgende indstilling: Jeg samler data. Jeg opstiller en teori. Jeg bruger resten af min tid på målbevidst at modbevise min teori!

Kant

Af: Finn Boelsmand
Emne: Biografi | Dato: Februar 2015

Immanuel Kant (1724- 1804), tysk losof.

Karbonets Hoyle-tilstand

Af: Steinar Thorvaldsen
Emne: Portræt | Dato: April 2014

Den berømte astronom Fred Hoyle begyndte egentlig sin forskerkarriere som ateist. De beregninger han gjorde afdækkede en efter en universets finjustering.

Kendetegn på design

Af: Red
Emne: Boganmeldelse | Dato: Oktober 2000

Anmeldelse af "Hallmark of Design - Evidence of Design in the Natural World.

Kendsgerningerne taler for sig selv

Af: Cand.scient Kristian B. Østergaard
Emne: Videnskabsteori | Dato: November 2012

En artikel om at øjnene kan bedrage i videnskaben. Observation er ikke altid så objektiv som vi tror.

Kinesin transportører

Af: Malcolm Bowden
Emne: Cellen | Dato: Oktober 2003

Beskrivelse af hvordan stoffer bliver transporteret rundt i en celle. Det sker vha. uendelig små motorer der bevæger sig langs mikrotubuli der er et netværk i cellen.

Klippe, klippe sa Darwin

Af: Jostein Andreassen
Emne: Videnskabshistorie | Dato: November 2002

Fra en naturforskers liv 1859 og den hårde fødsel af "Arternes Oprindelse"

Kloning af menneskeliv

Af: Professor Peter Øhrstrøm
Emne: Kloning | Dato: Juni 2005

Et aktuelt etisk spørgsmål

Kloning af mennesker?

Af: Peter Øhrstrøm
Emne: Kloning | Dato: Oktober 2000

Muligheder og etiske problematikker ved kloning af mennesker.

Kommer klonerne?

Af: Ellen Kappelgaard
Emne: Kloning | Dato: December 2000

Kloning og etisk råds holdnng.

Komplicerede maskiner

Af: Svend Boisen og Bent Vogel
Emne: Kompleksitet | Dato: Oktober 2003

Maskiner er komplicerede, men endnu mere komplicerede er de maskiner, som skal reparere dem.

Kraniets udvikling

Af: Ove Høeg Christensen
Emne: Mennesket | Dato: September 2012

Svage kæbemuskler og gen-duplikation er en dårlig forklaring på hjernens ekspres-udvikling

Kreativitet og vitenskap (del 1)

Af: Professor Peder A. Tyvand
Emne: Kreativitet | Dato: Marts 2005

Forfatteren mener at der ligger kreative elementer til grund for al ny naturvidenskab.

Kreativitet og vitenskap (del 2)

Af: Professor Peder A. Tyvand
Emne: Kreativitet | Dato: Maj 2005

Kreativitet og videnskab er ikke modsætninger

Kreativitet og vitenskap (del 3)

Af: Professor Peder A. Tyvand
Emne: Kreativitet | Dato: Juni 2005

Tredje del om forholdet mellem kreativitet og naturvidenskab

Kreativitet og vitenskap (del 4)

Af: Professor Peder A. Tyvand
Emne: Kreativitet | Dato: December 2005

Fjerde del af forholdet mellem kreativitet og naturvidenskab

Krig mellom verdensanskuelser

Af: Professor John C. Lennox
Emne: Videnskabshistorie | Dato: December 2011

Nogle har meget travlt med at tegne et konfliktbillede af forholdet mellem videnskab og tro. Det understøttes af især to begivenheder i videnskabshistorien 1) Galileo Galileis konflikt med Kirken, og 2) debatten mellem Huxley og Wilberforce over Darwins Arternes Oprindelse. En nærmere undersøgelse af de to hændelser afslører imidlertid at konflikten ikke ligger mellem viden og tro, men på et noget andet plan. I Galileis tilfælde blev kon‚ikten lige så meget udspillet med kolleger der var jaloux på ham fordi han var en meget anerkendt forsker og opfinder (og havde paven som personlig ven).

Kritikk av utviklingslæren

Af: Peder A. Tyvand
Emne: Forelæsning | Dato: Ukendt

Foredrag af Peder A. Tyvand der kommer omkring mange videnskabelige kritikpunkter af evolutionen

Kritikken holdt ikke

Af: Ingeniør Arne Kiilerich
Emne: Intelligent design | Dato: Oktober 2007

En anmeldelse af efterfølgeren til Michael Behe bog "Darwins Black Box". "The Edge of Evolution"

Kroppens temperaturregulering

Af: Randy J. Guliuzza, P.E., M.D.
Emne: Lægevidenskab | Dato: Oktober 2013

Et vigtigt resultat af designingeniørers arbejde er at bygge præcise kontrolmekanismer for aktive processer. Liv afhænger af den præcision som visse processer opretholdes med, såsom fremstilling af medicin.

Kropsstrukturernes oprindelse

Af: Knud Aage Back & Ove Høeg Christensen
Emne: Kropsstrukturernes oprindelse | Dato: 1/12-2016

Den neodarwinistiske mekanisme er kommet til kort når det gælder en forklaring på dannelsen af de nye gener og proteiner der er nødvendige for at bygge de nye dyrformer der er opstået i Den kambriske Eksplosion.

Kropsstrukturernes oprindelse – en udfordring for Darwin

Af: Knud Aage Back & Ove Høeg Christensen
Emne: Makroevolution | Dato: 31/10-2016

Skal man forklare de store forandringer i dyreverdenen der opstod ved Den kambriske Eksplosion, er man nødt til at svare på dette spørgsmål: Hvad er det der styrer et dyrs vækst fra befrugtet æg til den færdige kropsstruktur? – Det må være noget med den informationsmængde der ligger i ægget. Men en helt ny dyreform kræver så en ændring i denne information.

Kullets vej fra kultid til kulproduktion

Af: Knud Aa. Back
Emne: Kul | Dato: Juni 2005

Kommentar til undervisningsministeriets læreplan

Kulstof 14 datering: Nogle åbne spørgsmål II

Af: Cand.polyt Finn Lykke Nielsen Boelsmand
Emne: Datering | Dato: Oktober 2003

Anden del af den grundige analyse af kulstof 14 datering

Kulstof-14-datering: Nogle åbne spørgsmål

Af: Finn Boelsmand
Emne: Datering | Dato: Februar 2015

Denne artikel bygger på Finn Boelsmands ingeniørspeciale i Radioaktive dateringsmetoder fra 19851, hvor han bl.a. havde adgang til samtlige offentliggjorte kulstof-14 dateringer 1949-1968 med relation til Ægyptens historie.

Kulstof-14-datering: Nogle åbne spørgsmål (1)

Af: Cand.polyt: Finn Lykke Nielsen Boelsmand
Emne: Dateringsmetoder | Dato: Marts 2006

(Mindst) to ægyptenkronologier – den gængse og Courvilles. Hvilken giver den rimeligste kulstof-14 kalibreringskurve?

Kulstof-14-datering: Nogle åbne spørgsmål (2)

Af: Cand.polyt: Finn Lykke Nielsen Boelsmand
Emne: Dateringsmetoder | Dato: Maj 2006

(Mindst) to ægyptenkronologier – den gængse og Courvilles. Hvordan passer Courvilles med Yaku-Sugi dendrokronologien?

Kunstig befrugtning

Af: Torben Riis
Emne: Kunstig befrugtning | Dato: Juli 2001

Er kunstig befrugtning naturligt og etisk korrekt?

Kunstig intelligens og etik

Af: Lennart B. Jessen
Emne: Kunstig intelligens | Dato: April 2002

Mulighederne og senariet hvis kunstig intelligens overtager funktioner i verden.

Kunstig liv i oliedråber

Af: Journalist Ove Høeg Christensen
Emne: Kunstig liv | Dato: Marts 2012

Forskerne har stor tiltro til, at kunstigt liv kan frembringes i laboratoriet. Men det erkendes også, at der er lang vej igen.

Kunstige organer - realitet og science fiction

Af: Søren Holm
Emne: Mennesket | Dato: Juli 2001

Hvor mange stumper kan man udskifte i mennesket. Hvor længe kan man kalde sig menneske?

Kunstopfattelse og syn på livet

Af: Bent Vogel
Emne: Kunst | Dato: April 2001

Om kunst og kristen tro.

Kursus i tankeudredning for materialister

Af: Knud Aa. Back
Emne: Ateisme og debat | Dato: December 2010

Når man diskuterer med ateister, oplever man tit en sådan lidt overbærende tålmodighed med os der er så dumme at vi tror på Gud. Talen falder dermed ofte på Det store Spaghettimonster el. lign. for "lissom" at understrege at tror man på Gud, kan man jo "lissom" tro på hvad som helst.

Lady Hopes besøg hos Darwin

Af: Knud Aa. Back
Emne: Videnskabshistorie | Dato: Juni 2004

Lys over de mystiske møder mellem Darwin og Lady Hope før hans død. Blev han kristen? Tog han afstand fra sine teorier? Det er en myte, og læs her hvor den kommer fra.

Lagserie. Den geologiske lagserie. Q.J.G.S.-tidsaksen

Af: Finn Boelsmand
Emne: Lagdeling | Dato: Februar 2015

Den geologiske lagserie. Ligheder og forskelle.

Lepidoptera

Af: Arne Kiilerich
Emne: Sommerfugle | Dato: Marts 2011

Lepidoptera = sommerfugle og møl. Velkommen til sommerfuglens storslåede univers-

Lighed og lighed

Af: Jeffrey Tomkins, Ph.D.
Emne: DNA-sekventering | Dato: Oktober 2013

Den påståede DNA-lighed på 98 procent mellem chimpanser og mennesker er baseret på fejlagtige og tendentiøse analyser

Ligner vi chimpanserne?

Af: Origo
Emne: Genetik | Dato: December 2013

Hvor stor er ligheden mellem mennesker og chimpanser?

Lille, irriterende kinesisk fisk

Af: Knud Aa. Back
Emne: Fossiler | Dato: Juni 2010

Haikouella som missing link?

Liv i rummet

Af: Origo
Emne: Liv i rummet | Dato: Oktober 2014

Der foregår en intensiv søgning efter liv på andre planeter. Liv er information, og information skabes ikke af sig selv.

Liv på Mars - fantasi og forskning

Af: Steinar Thorvaldsen
Emne: Videnskabshistorie | Dato: 1999

En videnskabshistorisk gennemgang af Kepler og tanken om liv på andre planeter.

Livet er meningsløst

Af: Origo
Emne: Videnskabshistorie | Dato: Oktober 2014

Giver en darwinistisk forklaring ingen mening i tilværelsen? På Darwins tid satte ateisterne en særlig kampagne i værk. En kampagne som Darwin forresten ikke selv ville vide af. Den gik på at Kirken altid har været fjende af sand videnskab, og at den igennem tiden har forfulgt de sande videnskabsmænd.

Livet har en ikke-materiel dimension

Af: Ove Høeg Christensen
Emne: Abort | Dato: juni 2013

Den materialistiske livsanskuelse er dybest set årsagen til fri abort. Og denne i bund & grund darwinistiske anskuelse er blevet en udbredt folketro. Derfor betragtes fosteret fra befrugtningsøjeblikket indtil abortgrænsen som “biologisk materiale” der ikke kan tilskrives menneske-værdighed.

Livet i en vanddråbe

Af: Cand.scient Holger Daugaard
Emne: økosystem | Dato: December 2005

Det fantastiske liv i en dråbe vand

Livet kom fra en kold sky

Af: Knud Aa. Back
Emne: Debat | Dato: Marts 2007

Kommentar til artikel fra Berlingske tidende 16/12-2006 om livets oprindelse

Livets alder

Af: Origo
Emne: Livets oprindelse | Dato: December 2013

Hvor længe har der været liv på kloden?

Livets oprindelse

Af: Origo
Emne: Livets oprindelse | Dato: December 2013

Kan livet opstå af sig selv, blot der er vand til stede?

Livets udvikling A-Å

Af: Knud Aa. Back
Emne: Anmeldelse | Dato: Juni 2007

Anmeldelse af bogen "Livets udvikling A-Å" fra 2006 af Jørn Madsen

Loven om hulter til bulter

Af: Jostein Andreassen
Emne: Videnskabshistorie | Dato: Juni 2003

Tanker vedbesøk ved Westminster Abbey hvor Darwin ligger begravet.

Lyd

Af: Arne Kiilerich
Emne: Lyd | Dato: August 2011

Øjet har fået en fortjent stor plads i evolutionsdebatten. Men øret er mindst ligeså interessant i den sammenhæng. Ørets mekanik ser ud som om det er designet af Storm P. – OG alligevel virker det. Det måske mest fascinerende ved høresansen er vi med den har evnen til at skelne imellem forskellige frekvenser. Denne evne har været genstand for videnskabelig forskning i mere end 100 år uden at mysterierne er endeligt afklaret.

Lynkursus i livets tilblivelse

Af: Knud Aage Back
Emne: Livets opståen | Dato: 8/12 -2014

Hvis man ikke véd det mest elementære om livets måde at fungere på, er det måske ikke så mærkeligt “hvis man tror hvad som helst”, som fx at livet kan blive til ved hjælp af et lynnedslag. På den anden side ville det måske være smart om man sætter sig bare en lille smule ind i hvad der rent fysisk/kemisk er på spil når man vil tale om livets opståen.

Management på myrens fodsti - Eller biologi og filosofi

Af: Knud Aa. Back
Emne: Myrer | Dato: Oktober 2007

Myrens fascinerende verden

Marsmanden

Af: Finn Boelsmand
Emne: Jens Martin Knudsen | Dato: Februar 2015

Interview med Jens Martin Knudsen fra 2005

Matematisk kulturhistorie

Af: Peter Øhrstrøm
Emne: Boganmeldelse | Dato: November 2002

- en spændende bog af Steinar Thorvaldsen. spændende afsnit om "Kepler og Guds matematiske planlægning".

Materalistisk videnskab kræver større tro end skabelse

Af: Krister Renard
Emne: Videnskabsfilosofi | Dato: November 2001

Skabelse kræver ikke alene tro - det gør den materalistiske videnskab også.

Med nødvendighet ingen tilfeldighet

Af: Gustav Tengesdal
Emne: Boganmeldelse | Dato: juli 2000

William A. Demskis bog "Intelligent Design - The Bridge Between Science and Theology" anmeldes.

Mediesensasion

Af: Knud Aa. Back
Emne: Debat | Dato: December 2004

Kommentar til debatten i danske medier i 2004

Mellemformer mangler mestendels

Af: Origo
Emne: Menneskets oprindelse | Dato: November 2014

Jagten på mellemformer er enhver lille forskel i de fund man har gjort, udrÃ¥bt som artsbestemmende. Især hjernestørrelsen har været genstand for de mest fantastiske forestillinger uden man har gjort sig den ulejlighed at se på hvordan variationen i hjernestørrelse og -form er i Jordens befolkning i dag.

Menneskesyn og kromosomer

Af: Carsten verbeck
Emne: Bioteknologi | Dato: 2006

Sortering af menneskelige æg på baggrund af screening

Menneskesynet - igen

Af: Georg S. Adamsen
Emne: Mennesket | Dato: April 2000

Er mennesket et dyr eller et særligt væsen?

Mennesket - filfeldighet eller skapelse?

Af: Prof Walter Heitler
Emne: Oprindelse og tilfældige processer | Dato: November 2014

»Ved tilfældigheder kan livsformerne ikke være opstået. Det er de ganske enkelt for komplicerede til,« siger fysikeren Walter Heitler.

Mennesket - Guddommelig skabning eller videnskabeligt produkt?

Af: Søren Holm
Emne: Boganmeldelse | Dato: Ukendt

Menneskets oprindelse er noget af et mysterium

Af: Journalist Ove Høeg Christensen
Emne: Boganmeldelse | Dato: Marts 2007

Historien om menneskets oprindelse er under konstant forandring.

Menneskets reproduktion

Af: Randy J. Guliuzza, P.E., M.D.
Emne: Menneskets reproduktion | Dato: Oktober 2013

Et nyt liv er startet i det øjeblik en menneskelig sædcelle forener sig med et menneskeligt æg. Det lyder simpelt, ikke sandt?

Menneskets teknologi langt bagud

Af: Dr.scient Steinar Thorvaldsen
Emne: Molekylærbiologi | Dato: Marts 2013

Del 1-4af artikelserien om molekylære motorer. Alle celler har cellemembraner som beskytter dens dyrebare indre komponenter fra den barske verden utenfor. Men cellene må også være i stand til å transportere mange typer stoffer inn og ut for å kunne leve (oksygen, sukker, aminosyrer osv.). Dette skjer ved hjelp av høyt spesialiserte transportproteiner festet til cellemembranen. Det er to hovedtyper av disse membranproteinene som benevnes henholdsvis kanaler og pumper. I de €re artikkelerne ser vi på eksempler fra hver av de to typene, samt en spesiell to-veis pumpe. Vår viten om disse fantastiske mekanismene har vokst eksplosivt, og danner nå grunnlag for det som kalles revers ingeniørkunst (reverse engineering) der man plukker de naturgitte systemene fra hverandre for å lære hvordan de er bygd opp og designet. Disse systemene vil i mange år fremover være gjenstand for intensiv forskning. Bedre medisinanvendelse, høyteknologiske renseanlegg og kanskje nye måter å utnytte solenergien kan bli resultatet.

Metafysisk sjølråderett

Af: Peder A. Tyvand
Emne: Oprindelse | Dato: juli 2000

Debatartikel om oprindelsen af energi

Mikro-makro

Af: Origo
Emne: Evolution | Dato: December 2013

Hvad er forskellen på mikroevolution og makroevolution.

Min ven hvepsen

Af: Knud Aa. Back
Emne: Hvepsen | Dato: Marts 2011

Det siges om Sokrates at han havde det valgsprog at man skal følge beviset hvorhen det end fører en. Dette udmærkede princip sætter vi højt her. Så lad os se lidt nøjere på den lille flyvende “dævel”, om dens livscyklus kan lære os noget om det design vi #nder i naturen.

Muslingen og matematik

Af: Dr.scient Steinar Thorvaldsen
Emne: Matematik i naturen | Dato: September 2012

Dyr som har skelettet udenpå (exoskelet) i form af kitin eller kalkskaller, må bygge en skal som passer til det voksne individ eller udskifte skallen i takt med væksten. Der er også en tredje mulighed. Skallen kan have en facon som kan udvides løbende ved at dyret bygger materiale på kanten af skallen. Sneglen som forfatteren beskriver, udvider sit hus på denne måde. Den løser også andre problemer. Hvordan får jeg mest for pengene? Eller hvordan får jeg det største hus med de færreste byggematerialer og samtidigt indkalkulerer andre vigtige faktorer? Læs her hvordan det lille dyr tilsyneladende har regnet dette ud længe før rumalderen.

MUTANTEN

Af: Knud Aa. Back
Emne: Artikelanmelselse | Dato: April 2014

En tankerække i en gennemgang af artikel om mutation i Illustreret Videnskab.

Mutationer er 100% tilfældige, eller er de?

Af: Cand.scient Kristian B. Østergaard
Emne: Mutationer | Dato: Marts 2005

Evolutionen bygger på blind udvikling og motoren er mutationer. Derfor er mutationer tilfældige, eller er de?

Mutationer og mirakler

Af: Oversat af Holger Daugaard
Emne: Mutationer | Dato: Oktober 2004

Mutationer er evolutionens motor, men kan den skabe information?

Myten om badekarshvirvlen og jordens rotation

Af: Professor Peter Øhrstrøm
Emne: Hvirvler | Dato: Juni 2007

Professor Peder Tyvand har begået en videnskabelig artikel med beregninger der afviser påstanden om hvirvler der drejer modsat på polerne.

Myten om Junk-DNA ligger for døden

Af: Jeffrey Tomkins, Ph.D.
Emne: DNA | Dato: Oktober 2013

30 højprolerede forskningsartikler inden for den menneskelige genomforskning er for nylig blevet o€entliggjort. Her fremhæves det i fællesskab at det humane genom er irreducibelt komplekst og intelligent designet. Og fra et evolutionært perspektiv må dette ses som et massivt angreb på myten om “junk-DNA”.

Natur, Design og Videnskab

Af: John Nørgaard Nielsen
Emne: Intelligent design | Dato: November 2001

Forstå designbegrebet.

Naturalismen og Darwins tvivl

Af: Højskolelærer David Jacobsen
Emne: Videnskabsfilosofi | Dato: December 2009

Er menneskets sind pålideligt hvis det har udviklet sig ved tilfældige processer?

NaturBornholm - oplevelse og ideologi

Af: Peter Øhrstrøm
Emne: Debat | Dato: April 2001

Den politiske debat om NaturBornholm pga. dets stærke darwinistiske ideologi.

Naturlig udvælgelse - fuser, ondskab eller bare banal?

Af: Kristian B. Østergaard
Emne: Naturlig udvælgesle | Dato: December 2013

Naturlig udvælgelse tillægges næsten overnaturlige kræfter i evolutionslitteraturen. Begrebet bliver oversolgt.

Naturvidenskab og metafysik

Af: Bent Vogel
Emne: Værdier i forskning | Dato: December 2004

Kan man dyrke videnskab om fortiden uden et filosofiske grundlag? Kan skabelsen danne grundlag for selvstændig forskning? Hvordan opfatte grundtyper

Naturvidenskab som lovprisning til skaberen

Af: Steinar Thorvaldsen
Emne: Videnskabsteori | Dato: Ukendt

Naturvidenskabens pionerer hylder skaberværkets kompleksitet med deres forskning.

Naturvidenskapens begrensning

Af: Jon Kvalbein
Emne: Vidensteori | Dato: December 2004

Naturvidenskaben er stærk og giver svar på meget, men ikke alt kan forklares naturvidenskabeligt.

Neandertaleren - et menneske

Af: Red
Emne: Neandertaleren | Dato: Juni 2010

Genetiske analyser peger på at neandertaleren hører til menneskeslægten og den menneskelige grundtype.

Neandertaleren - menneske eller dyr?

Af: Kristian B. Østergaard
Emne: Mennesket | Dato: Juli 2001

Tilhører neandertaleren den menneskelige grundtype?

Nedfaldne blade der forbliver grønne

Af: Holger Daugaard
Emne: Botanik | Dato: 1999

Et af naturens små pudsigheder.

Noas Ark Farm

Af: Holger Daugaard
Emne: Udstilling | Dato: Juni 2002

- En engelsk attraktion der er et besøg værd. http://www.noahsarkzoofarm.co.uk/

Noas dyr i Arken

Af: Origo
Emne: Noas ark | Dato: December 2013

Hvordan kunne Noa have dyrene i arken?

Noe av ingenting

Af: Knud Aa. Back
Emne: Boganmeldelse | Dato: December 2010

Kommentarer til boganmeldelse af Stephen Hawkings bog The Grand Design

Noget om ribben

Af: K. Aa. Back
Emne: Verdensanskuelse | Dato: 15/1-2014

Har kvinder og mænd lige mange ribben? Ja, selvfølgelig! Hvordan kan man dog finde på at stille så tåbeligt et spørgsmål? vil nogen nok sige. På den anden side, når spørgsmålet stilles, er det fordi der i Bibelen står noget om Adam og hans ribben. – Og rent historisk har man nu ikke anset spørgsmålet for at være så dumt igen: De første anatomer var fx forbavsede over at manden ikke manglede et ribben. De vidste jo fra Skabelsesberetningen at “Adam havde mistet et ribben da Eva blev skabt.”

Nutidens populære billede af Darwin

Af: Knud Aa. Back og Peter Øhrstrøm
Emne: Darwin | Dato: December 2009

Per Landgreens foredrag på skabelseskonferencen 2009

Ny bog om det 21 århundredes myter

Af: Peter Øhrstrøm
Emne: Boganmeldelse | Dato: April 2000

Anmelselse af bogen "Bedst af alle verdener - myter i det 21 århundrede.

Ny-darwinismen er det en videnskab?

Af: Gert Jensen
Emne: Evolutionskritik | Dato: December 2001

Generel kritik af evolutionens "beviser"

Nye fund kapper grenene af menneskets udviklingstrå

Af: Johannes Axelsson
Emne: Menneskets oprindelse | Dato: November 2014

Forskerne skal endnu engang til at tegne menneskets udviklingstrå om: Alle de tidligere opsplittede menneskearter er øjensynligt én og samme!

Nyt fund af verdens ældste menneske er overvurderet

Af: Origo
Emne: Menneskets oprindelse | Dato: marts 2015

Et nyt fund (LD 350-1 ) af et stykke kæbe med fem tænder er i medierne gået verden rundt. Optimismen er stor, måske lidt for stor

Nyt lys over skabelsen

Af: Journalist Niels Jørgen Vase
Emne: Livets alder | Dato: Juni 2007

Anmeldelse af "Nyt lys over skabelsen" som er en foredragsrække om livets og universets alder.

Når bjørner blir til hvaler

Af: Jostein Andreassen
Emne: Videnskabshistorie | Dato: December 2003

Darwins lidt særprægede ide om hvordan bjørne kan udvikle sig til hvaler.

Når årsagsforklaringer er vanskelige at finde eller teste

Af: Finn Boelsmand
Emne: Datering | Dato: Februar 2015

En speciel vanskelighed med at fnde årsagen til virkningen optræder i astronomi, kosmologi og geologi. Det specielle er at man kommer ind på ting der enten er foregået langt væk eller for længe sidenâ og som ikke uden videre kan gentages i laboratoriet.

Og Gud skabte Darwin

Af: Bent Vogel, Kristian B. Østergaard og Knud Aa. Bac
Emne: Boganmeldelse | Dato: Juni 2010

Anmeldelse af bogen "Og Gud skabte Darwin". Mats Molen

Olmekerne – den ældste civilisation i Amerika. Amazonfolk - de første ameri

Af: Finn Boelsmand, lektor i fysik og kemi
Emne: Dateringsmetoder | Dato: Januar 2011/Juni 2013

Krydsede olmekerne, den ældste? civilisation i Amerika, og amazonfolk, de første? amerikanere, Atlanterhavet ved hjælp af vestgående havstrømme?

Om at efterabe

Af: Finn Boelsmand
Emne: Chimpanseforsøg | Dato: November 2014

Hvorfor hedder det at efterabe? Det spørgsmål kan vi komme med tre forskellige svar på

Om at erkende sandheden

Af: C.S. Lewis
Emne: Erkendelse | Dato: September 2012

Nærværende artikel er en lille smagsprøve på bogen Miracles fra 1947 af C.S. Lewis, som er en af flere apologetiske værker af forfatteren. Oversættelsen er udpluk af det tredje kapitel i bogen, hvor problemer med den rene naturalisme diskuteres i forhold til det at kunne erkende sandheden. Den naturlige udvælgelse får også et ord med på vejen.

Om evolution og Intelligent Design

Af: Peter Wejse
Emne: Intelligent design | Dato: December 2003

En indføring i Intelligent Design og hvilke problemer i evolution som det giver et svar på.

Om instinkter, inteligens og algoritmer

Af: Professor dr.philos Peder A. Tyvand
Emne: Instinkter | Dato: September 2012

Er instinkt i virkeligheden noget meget avanceret, og kan det opstå spontant i naturen? Hvordan kan sociale dyr som myrer være udstyret med forskellige instinkter der fører til løsning af en kompliceret fælles opgave? Hvem eller hvad er det der styrer helhedsplanen?

Om jordans alder

Af: Willy Fjeldskaar
Emne: Datering | Dato: Februar 2015

Alle dateringsmetoder baseres på forutsetninger som ikke lar seg bevise. Usikkerheten blir større jo lenger tilbake i tid en beveger seg.

Om videnskab skabelse og etik

Af: Professor Peter Øhrstrøm
Emne: Debat | Dato: Marts 2007

Et svar på et læserbrev. Derfor er tro og viden to nødvendige sider af samme sag.

Opfindelsen af en overgangsform mellem menneske og dyr

Af: Knud Aa. Back
Emne: Menneskets oprindelse | Dato: Oktober 2003

Den oprindelige historie om Javamanden

Oprindelse, evolution og skabelse

Af: A. A. C. Waite PhD
Emne: Livets udvikling | Dato: Ukendt

Redegørelse for forskellen mellem mikro og makroevolution.

Oprindelsesspørgsmålet

Af: Holger Daugaard
Emne: Creationisme | Dato: Oktober 2003

Tanker om oprindelsen af livet

Opstår der nye arter

Af: Origo
Emne: Artsdefinition | Dato: December 2013

Blandt creationister er der ofte uenighed om der opstår nye arter. Uenigheden skyldes forskellig definition af en "art".

Paradigmer

Af: Finn Boelsmand
Emne: Paradigmer | Dato: Februar 2015

Paradigmer er et sæt af antagelser som uden særlig begrundelse accepteres af det videnskabelige samfund. Paradigmet udpeger både de interessante forskningsområder og de metoder der skal forskes efter. Det videnskabelige arbejde under et paradigme karakteriseres som normalvidenskab.

Paradigmer i naturvidenskaben

Af: Finn Boelsmand
Emne: Videnskabsteori | Dato: juni 2013

Paradigmer [pa-ra-dig-mer] er et sæt af antagelser som uden særlig begrundelse accepteres af det videnskabelige samfund. Paradigmet udpeger både de interessante forskningsområder og de metoder der skal forskes efter. Det videnskabelige arbejde under et paradigme karakteriseres som normalvidenskab. Resultater af eksperimenter der ikke kan forklares inden for paradigmet, kalder man anomalier [a-no-ma-li-er]. Hvis disse bliver for alvorlige, ændres paradigmet gennem en videnskabelig revolution.

Paradigmer i naturvidenskaben - Olmekerne, Amazonfolk

Af: Finn Boelsmand, lektor i fysik og kemi
Emne: Dateringsmetoder | Dato: Januar 2011/Juni 2013

Krydsede olmekerne, den ældste? civilisation i Amerika, og amazonfolk, de første? amerikanere, Atlanterhavet ved hjælp af vestgående havstrømme?

Paradigms

Af: Finn Boelsmand
Emne: Paradigme videnskabsteori | Dato: Februar 2015

Paradigms are a set of assumptions that without any special reason are accepted by the scientific community. Paradigms point out both the interesting scientific areas and the methods that should be reserached for. The scientific work under a paradigm is characterized as normal knowledge.

Patentteknik og patentetik

Af: Søren Holm
Emne: Gentik og lovgivning | Dato: Juli 2000

Der er dilemmaer ved at give patent på menneskelige gener.

Pekka Reinikainen

Af: Knud Aage Back
Emne: Design i naturen | Dato: 9/12 -2014

ORIGO anbefaler Pekka Reinikainens bog og foredrag.

Piltdown-fuglen

Af: Jonathan Wells
Emne: Fugle | Dato: Oktober 2004

Piltdown-manden var et forfalsket missing link. Fuglen er måske også pyntet med fremmed fjer. Uddrag fra bogen "Evolutionens Ikoner"

Plantegallen - et af naturens vidundere

Af: Holger Daugaard
Emne: Botanik | Dato: Ukendt

Galler på blade er et fascinerende samspil mellem insekt og plante

Popper

Af: Finn Boelsmand
Emne: Biografi | Dato: Februar 2015

Sir Karl Raimund Popper (1902-1994). Poppers liv og skiftende ideologier

Positive mutationer - de findes

Af: Kristian B. Østergaard
Emne: Mutationer | Dato: April 2002

Mutationer er en kendsgerning, men hvad med positive mutationer? De findes, men det gavner ikke evolutionen.

Positive mutationer har svært ved at overleve

Af: Cand.scient Kristian B. Østergaard
Emne: Mutationer | Dato: Maj 2005

Mutationer er evolutionens motor, og kun de positive fortsætter udviklingen. Problemet er bare at de let bliver elimineret.

På jakt etter fornuft i hjernen

Af: Jonas K. Nøland
Emne: Intelligent design | Dato: December 2011

Dette er en populærvitenskapelig artikkel skrevet etter å ha studert «Computational Neuroscience» (FYS386) på Universitetet for Miljø og Biovitenskap (UMB). Hjernens kompleksitet vitner om et helt fantastisk design. Vi har her et ureduserbart komplekst system, hvor en rekke komponenter er helt kritiske og avhengige av hverandre.

Radiohalos

Af: Cand.polyt: Finn Lykke Nielsen Boelsmand
Emne: Dateringsmetoder | Dato: Marts 2007

Radiometriske dateringsmetoder giver (oftest) forskellige resultater. Bl.a. radiohalos udfordrer de gængse.

Radiohalos

Af: Cand.polyt Finn Lykke Nielsen Boelsmand
Emne: Datering | Dato: Marts 2007

Dateringsmetoder er ikke så enkle som det ofte antages.

Reason, Science and Faith

Af: Søren Holm
Emne: Boganmeldelse Videnskabsfilosofi | Dato: December 2000

Boganmelselse af "Reason, Science and Faith". Handler om forholdet mellem kristen tro og videnskaben

Rejsebrev

Af: Ole Vang
Emne: Intelligent design | Dato: December 2000

Fra konferencen "Science and Evidence for Design in the Universe" på Yale University

Religionen ud af biologi CXVII

Af: Knud Aa. Back
Emne: Debat | Dato: December 2005

Svar på tiltale. Kritikken mod skabelse og intelligent design er ensidig.

Religionen ud af biologitimerne

Af: Knud Aa. Back
Emne: Undervisningspolitik | Dato: Maj 2005

Har bibelen være inde i biologilokalet?

Risikofaktorer for negative psykiske reaksjoner etter abort

Af: Anne Nordal Broen m.fl.
Emne: Abort | Dato: Oktober 2007

Statisk på efterreaktioner på abort

Rosens råb

Af: John Nørgaard
Emne: Boganmeldelse | Dato: December 2004

Dansk bidrag til debatten om Intelligent Design. "Rosens Råb" Af Jakob Wolf

Rubidium-strontium-datering af jorden og meteoritter

Af: Finn Boelsmand
Emne: Datering | Dato: Februar 2015

Om Rubidium-strontium-datering

Sannferdige intervjuer

Af: Peder A. Tyvand
Emne: Interview | Dato: April 2001

Interview med rektor Asbjørn Nordgaard

Sannferdige intervjuer II

Af: Professor Peder A. Tyvand
Emne: Interview | Dato: Oktober 2003

Interview med Professor Ingolf Kanestrøm

Selektionsteori

Af: Arne Kiilerich
Emne: Selektion | Dato: September 2012

Dyrs bygningsværker kan bedst forklares ved planlægning og design der kommer at et forud klart defineret formål. Den blinde evolution kan kun se formålet i bakspejlet.

Sind og sjæl

Af: Peter Rygaard Madsen
Emne: Videnskabsfilosofi | Dato: December 2003

Grundtvig kalde mennesket "et guddommeligt eksperiment af støv og ånd", men kan materien alene forklare de svære spørgsmål?

Sir Fred Hoyle

Af: Steinar Thorvaldsen
Emne: Portræt | Dato: April 2014

Den skarpeste kritiker av darwinismen gjennom tidene nnes ikke blant amerikanske kreasjonister, men trolig er det en engelsk forsker og professor med navn Fred Hoyle (1915- 2001). Han sto klart og o!entlig fram med sine meninger og la aldri ngrene imellom i sin vraking av darwinismen.

Skabelse - men hvornår?

Af: Professor Peter Øhrstrøm
Emne: Anmeldelse | Dato: Juni 2007

Anmeldelse af 3 timers debat om livets alder med kristne der både tror på en ældre jord og de der tror på en jord på maks 10.000 år

Skabelse og tid

Af: Peter Øhrstrøm og Bent Vogel
Emne: Boganmeldelse | Dato: December 2002

To boganmeldelser med to syn på skabelse og tid. Hugh Ross: Creation and time og Van Bebber og Taylor: Creation and time.

Skabelsesberetningen i historisk kontekst

Af: K. Aa. Back
Emne: Skabelsesberetningen | Dato: December 2013

Findes der to skabelsesberetninger, og har de aner til den babylonske skabelsesmyte?

Skabelsesbevægelser

Af: Peter Øhrstrøm og Bent Vogel
Emne: Organisationer | Dato: December 2002

Oversigt og beskrivelse over de største skabelsesbevægelser i verden.

Skabelsestro og videnskab

Af: Kristian B. Østergaard
Emne: Skabelstro i historien | Dato: December 2013

Modsætningen mellem naturvidenskaben og den kristne tro er medieskabt. Skabertroen har været en forstærkende forudsætning for udviklingen af den moderne videnskab.

Skal våre barn opplæres i usannheter?

Af: Knut Sagafos
Emne: Interview | Dato: December 2010

Knut Sagafos besøker Trygve Gjedrem. En samtale med utgangspunkt i en biologibok fra 2003.

Skapelse kontra evolutjon - en pedagogisk time

Af: Olav Wik
Emne: Skabelse | Dato: April 2002

Skabelse for begynnere

Skaper tabu

Af: Sigve Brekke
Emne: Ytringsfrihed | Dato: Marts 2012

Er det problematisk å tro på intelligent design og samtidig undervise i naturfag? Forfatteren ble konfrontert med sine overbevisninger ved ansettelse i videregående skole. Denne kronikken ble publisert på Minerva sitt nettsted den 16. januar, 2012. Vi har mye å lære av hvordan forfatteren sto opp på nettet for det han mener er sannheten.

Skilpadder til glede og besvær

Af: Jostein Andreassen
Emne: Videnskabshistorie | Dato: December 2006

Charles Darwin på Galapos-Øerne. Skilpadderne spillede en central rolle på rejsen, men blev overset.

Skuespillet "ordet" som indlæg i debatten om mirakler

Af: Professor Peter Øhrstrøm
Emne: Videnskabshistorie | Dato: Marts 2012

Den aktuelle debat mellem kristne og ateister ligner på mange måder den livssynsdebat, som blev ført i 1920ernes Danmark. Fx refereres der i begge debatter fra ateistisk side til de kristnes tro på mirakler. I Kaj Munks berømte skuespil, Ordet, fra 1925 er debatten om mirakler helt central. Munk præsenterer i skuespillet nogle positioner, som også er karakteristiske i den moderne debat om tro og videnskab.

Spør Bestefar

Af: Http://www.spør-bestefar.no
Emne: Spørgehjørne | Dato: December 2013

Spørgsmål til bedstefar om havstigninger, CO2, dyrs intelligens og slægtskab med aberne.

Spørgsmål til din biologibog

Af: Origo
Emne: Undervisning | Dato: November 2014

"Ind i biologien" er en biologibog til 8 kl. Origo stiller spørgsmål fx: Hvorfor fortæller bogen ikke at vi i dag véd at dette eksperiment ikke kan lade sig gøre med de gasser der var i begyndelsen, og som er nævnt på side 38? Er selve Millers opstilling ikke et eksempel på intelligent styrede kemiske processer? Er der ikke forskel på hvad man kan få frem af “tilfældige” processer i en laboratoriekolbe og i et “urhav”?

Spørgsmål til en biologibog

Af: Origo
Emne: Mellemformer | Dato: Oktober 2014

BIOS er en biologibog til 7-9 kl. Tiktaalik præsenteres som overgangsform.

Stamceller og terapeutisk kloning

Af: Torleiv Ole Rognum
Emne: Etik | Dato: December 2002

Mulighederne i stamcelleforskning med baggrund i artikel i Nature i april 2001.

Starlight and time

Af: Bent Vogel
Emne: Boganmeldelse | Dato: Oktober 2003

Astronomi og livets alder

Status om kloning af menneskeligt liv

Af: Torben Riis
Emne: Etik og kloning | Dato: April 2002

Status på lovgivning for kloning af mennesker

Stephen Hawking tager fejl

Af: Knud Aa. Back
Emne: Kosmologi | Dato: December 2010

Stephen Hawkings seneste bog har titlen The Grand Design. Trods det er bogens konklusion den stik modsatte – at universet over hovedet ikke er designet, men at det bare sådan blev til på grund af nogle ikke-regelbundne fysiske love der tilfældigvis kom til at lave universer efter eget forgodtbeindende.

Stiger virkelig havnivået?

Af: Professor Willy Fjeldskaar
Emne: Klima | Dato: December 2007

Analyse af påstanden om havstigninger ved global opvarmning

Stjerneeksempelet på evolusjon i lærebøkene var arrangert

Af: Jostein Andreassen
Emne: Birkemåleren | Dato: December 2009

Historien om birkemåleren - et fast indslag i næsten alle biologibøger

Striden om utviklingslæren i amerikanske skoler

Af: Ingolf Kanestrøm
Emne: Undervisningspolitik | Dato: December 2002

Historisk analyse af striden om skabelse eller intelligent design må undervises i USA.

Styr på friskolerne

Af: Knud Aa. Back
Emne: Undervisningspolitik | Dato: Marts 2005

Friskolernes frihed presses af et krav om ikke at kritisere evolution

Står vi med et demokratisk problem?

Af: Knud Aa. Back
Emne: Medier | Dato: December 2009

I skolen, i forskningen, i medierne og i samfundsdebatten?

Summer seminar on intelligent design 2010

Af: Sigve Brekke
Emne: Rejseberetning | Dato: December 2010

Beretning fra sommer seminar om intelligent design på Discobery Institute.

Sæt en del af en teori på spil

Af: Finn Boelsmand
Emne: Videnskabsteori | Dato: Februar 2015

Den hypotetisk-deduktive metode. 1.”sæt (en del af ) teorien (=hypotesen) på spil” 2.afled (=deducér) konsekvenser /forudsigelser fra teorien” 3.”tjek med ”nye” data” 4.”lad data falde tilbage på teorien” 5.”vær åben overfor at der kommer en (delvis) modsigelse”

Sæt en del af en teori på spil

Af: Finn Boelsmand
Emne: Videnskabsteori | Dato: Februar 2015

"Ingen videnskabelig teori om fortiden er 100 % sand"

Sød musik fra rummet

Af: Arne Kiilerich
Emne: Astronomi | Dato: September 2012

2012 blev året, hvor danske astronomer fandt sukker (glykolaldehyd) i rummet. Eller rettere, opdagede radiobølger, som indicerer dette sukkerstofs mulige eksistens 400 lysår herfra på en ung planet.

Sølorganisering og biologisk evolusjon

Af: Jørn-Frode Nordbakken
Emne: Selvorganisering | Dato: Juli 2000

Hvordan kan uorganiske stoffer selv organisere sig til komplekse strukturer og information?

Tanker om den uendelige

Af: Steinar Thorvaldsen
Emne: Videnskabshistorie | Dato: Ukendt

Blaise Pascal tro og videnskab

Telomerer i fokus

Af: Jeffrey Tomkins, Ph.D.
Emne: Molekylærbiologi | Dato: Oktober 2013

Der er udarbejdelse af et omfattende litteraturstudie hvor man har samlet mange års forskningsdata om cellens telomer-system i planter og dyr, og hvor man har lagt vægt på Intelligent Design (ID) som grundlæggende model. Her om telomerer som er kromosomernes endestykker.

Termodynamik og skabelse (1)

Af: Fred Skiff
Emne: Termodynamik | Dato: Ukendt

Termodynamikkens konflikt med en udvikling af kompleksitet

Tiktaalik

Af: Leif Asmark Jensen
Emne: Mellemform | Dato: December 2010

En håndgranat i tetrapodernes udvikling. Fossilerne siges at fortælle evolutionshistorie. Men se lige her hvordan det nu er gået med en af de helt store "overgangsformer".

Tilfeldighetens "glade" budskap?

Af: Jostein Andreassen
Emne: Tilfældighed | Dato: December 2004

Evolutionen bygger på tilfældige kombinationer, men det forklarer ikke livets kompleksitet

Tillykke doktor Steinar!

Af: Steinar Thorvaldsen
Emne: Lykkeønskning | Dato: 2006

Lykkeønsning til Steinar Thorvaldsen med som er medlem af Origos bestyrelse og skribent i bladet og skabelse.dk

Trekk fra termittens liv

Af: Dr. med.Kjell J. Tveter
Emne: Termitter | Dato: September 2012

Vi regner med at vi har tre slag sosiale insekter: Bier, maur [da: myrer] og termitter. I denne artikkelen vil vi fortelle om termitten. Dens historie har mange forhold som passer svært dårlig med at den er utviklet gradvis gjennom tusenvis av år.

Tro og evidens

Af: Arne Kiilerich
Emne: Anmeldelse | Dato: Oktober 2013

ID har samme basis i naturvidenskaben som evolutionslæren. Den er bare modsatrettet i sin konklusion: Hvor det på den ene side påstås at evolutionen avancerer automatisk, siger ID at dén automatik er ikke-eksisterende, idet livet på jorden, ifølge ID, bedst forklares ved en intelligent årsag.

Tro og viten eller tro og makt?

Af: Professor dr.philos Peder A. Tyvand
Emne: Videnskabsfilosofi | Dato: December 2011

Er det teologiens opgave at producere figenblade som vantroen kan få dække sin nøgenhed bag? spørger Peder Tyvand i denne artikel. I tro og viden-debatten glemmer man ofte at man er nødt til at tro på noget før man kan vide. Troen på en verdensanskuelse er af afgørende betydning hvis man vil vide noget om verden. Den rendyrkede materialisme a"ejer gudsåbenbaringen i form af “et logos” der står bag naturlovene og livet. Men denne afstandtagen er ikke baseret i videnskaben, men i rå magtudøvelsen: Vi alene vide hvad der tjener til forskningens bedste

Tror du på videnskaben

Af: K. Aa. Back
Emne: Videnskabsfilosofi | Dato: Oktober 2014

Det er sundt at forholde sig kritisk, også overfor evolution. En kritik af evolution er ikke det samme som fornægtelse af videnskaben, som mange vil gøre det til.

Tror i på det?

Af: Kristian B. Østergaard
Emne: Videnskabsfilosofi | Dato: Juni 2003

Anmeldelse af foredrag af John Nørgaard. Hvor meget information kan tilfældige hændelser skabe? Svaret er intet.

Trækfuglenes præstationer - et studie i udholdenhed

Af: Holger Daugaard
Emne: Fugle | Dato: April 2002

Det er ikke en simpel sag at tage på fugletræk.

Tsunami - havets farligste bølge

Af: Professor Peder A. Tyvand
Emne: Tsunami | Dato: Marts 2005

Hvad er en tsunami

Tsunami - havets farligste bølge

Af: Professor Peder A. Tyvand
Emne: Tsunami | Dato: Marts 2005

Hvad er en tsunami

Ubeviselige sannheter

Af: Øyvind A. Voie
Emne: Videnskabsfilosofi | Dato: Oktober 2000

Hvad er sandheden om virkeligheden og hvad har Gödel og Einsteins teorier at sige om det?

Uden mit barn

Af: Origo
Emne: Abort | Dato: November 2014

En novelle om et abortproblem

Udvikling eller skabelse - to modeller (4)

Af: Holger Daugaard
Emne: All around evolutionskritik | Dato: Ukendt

En gennemgang af generelle forudsætninger og konsekvenser af de to modeller.

Udviklingslæren - fakta eller fiktion?

Af: Cand.scient Kristian B. Østergaard
Emne: Anmeldelse | Dato: Juni 2007

Anmeldelse af videoforedraget "Udviklingslæren - fakta eller fiktion?

Ugedagenes navne samt Islands eksempel

Af: Bent Vogel
Emne: Ugedage | Dato: Oktober 2004

Ugedagenes historie

Utsolgt samme dag

Af: Jostein Andreassen
Emne: Videnskabshistorie | Dato: December 2005

Mange har hørt myten om at Darwins bog "Arternes oprindelse" blev revet væk fra boghylderne samme dag den blev udgivet.

Utviklingslære, samfunn og kristendom

Af: Jens Peter Reus Christensen
Emne: Anmeldelse | Dato: Ukendt

Anmeldelse af Anfindsen essay og kristendom og udviklingslære

Utviklingslæren i krise

Af: Per A. Larssen
Emne: Creationisme | Dato: November 2001

Ikke alt er så "bevist" som vi får at vide i skolebøger og tv.

Uvidenhed er årsag til afvisning af teorien omintelligent design

Af: Journalist Ove Høeg Christensen
Emne: Intelligent design | Dato: Marts 2012

Troen på at videnskaben endegyldigt har forklaret livets oprindelse alene af materielle årsager er meget udbredt. Denne naturalistiske tro er nærmest blevet en kulturpolitisk målsætning, siger Lektor, civilingeniør, ph.d. John Nørgaard Nielsen

Vann - et vanlig stoff med uvanlige egenskaber

Af: Professor Tor Dahl
Emne: Vand | Dato: April 2009

Vand er almindeligt, men alligevel ualmindeligt særpræget.

Var evolutionens "bedste bevis" baseret på fup?

Af: Red
Emne: Naturlig selektion | Dato: Ukendt

Er det berømte eksempel med birkemåleren baseret på snyd?

Velkommen til Creator a/s

Af: Knud Aa. Back
Emne: Bioetik | Dato: 2006

Design dit eget barn.

Vi har 99% DNA til fælles med chimpanserne!

Af: Cand.scient Kristian Bánkuti Østergaard
Emne: Homologi | Dato: Marts 2012

Det hævdes ofte, at der arvemæssigt kun er en forskel på 1% mellem mennesker og chimpanser. Det viser sig imidlertid, at det slet ikke er så let at opgøre, hvor stor graden af lighed er. Opgørelsen beror nemlig på nogle forudsætninger, som bestemt kan diskuteres. Afhængig af hvilke principper man lægger til grund for opgørelsen kan man få vurderinger af lighedsgraden fra 80% til 99%.

Viser genetisk forskel at neandertalerne og moderne mennesker ikke fik afko

Af: Kristian B. Østergaard
Emne: Mennesket | Dato: December 2004

DNA analyser kaster lys over relationen mellem neandertaleren og mennesket

Vitenskap som prosess eller dogme?

Af: Craig Holdrege
Emne: Birkemåleren | Dato: april 2000

En grundig fortælling om et af de mest brugte eksempler i biologibøgerne verden over.

Vitenskapsmenn bekrefter Skapelsen

Af: Jostein Andreassen
Emne: Big Bang | Dato: Oktober 2014

Den skabelsestroende siger at Nogen har “sat universet i gang”; deri giver kosmologen ham ret. Der er altså en slags konsensus om at “universet er skabt”. – Den skabelsestroende siger tilsvarende at Nogen har sat en række grundtyper i gang med udviklingen af livet på Jorden. Darwinisten siger: Rent vrøvl!

Vårt holocaust

Af: Jon Kvalbein
Emne: Abort | Dato: Oktober 2007

Holocaust og abort

Vårt ursprung?

Af: Mats Molén
Emne: Boganmeldelse | Dato: December 2000

Om universums, jordens och livets uppkomst samt historia

Walter Heitler

Af: Steinar Thorvaldsen
Emne: Biografi | Dato: Oktober 2013

Noen forskere frembringer banebrytende ny kunnskap og høster priser og stor heder for dette. Finnes det offentlige darwinkritikere blant denne superliga av forskere? Ja, det gjør det så absolutt, selv når vi begrenser oss til de som har stått offentlig frem med sine meninger i løpet av de siste årtiene.

William Lane Craig

Af: Klaus Dahl
Emne: Personportræt | Dato: 1999

Personprotræt af Dr. William Lane Craig

Wollemia nobilis: levende fossil og evolutionsmæssig gåde

Af: Andrew A. Snelling
Emne: Botanik | Dato: December 2006

Uddødt træ viste sig at eksistere levende. Ikke alt var som ventet.

Xenotransplantation

Af: Tove Videbæk
Emne: Etik | Dato: Ukendt

Muligheder og bekymringer ved transplantation af organer fra andre dyr

Å reservere seg i forhold til provosert abort

Af: Signe Nome Thorvaldsen, fastlege, spesialist i all
Emne: Abort | Dato: juni 2013

I Norge har det i det siste året vært en stor debatt om legers reservasjonsrett i forbindelse med medvirkning til abort. Saken handler om å ha en rett eller mulighet til reservasjon mot å handle i strid mot ens dypeste etiske overbevisning som lege: Når det handler om død og liv. Artikkelen beskriver de norske forhold og den norske debatten. Og norske fastlegers tapte terreng?

Årstider, måneder og årstider

Af: Bent Vogel
Emne: Kalderen | Dato: Oktober 2004

Kalenderens historie

Origo © 1985-2017